Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Gameboy Color: Gameboy Color-konsollen har snart udtjent sin værnepligt, nu hvor Gameboy Advance har gjort sit triumferende indtog. Der er ikke ét, men hele to esser oppe i ærmet på den aldrende håndholdte, og Zelda-sagaen får nogle enormt gode kapitler tilføjet med Oracle of Seasons og Oracle of Ages.

Color's Svanesang

Man kunne ønske sig, at firmaerne lige nu stoppede med at lave Gameboy Color-spil og lod de to nyeste Zelda-spil være konsollens svanesang, for de er intet mindre end mesterværker, som udnytter maskinkraften optimalt. Zelda: Link's Awakening til Gameboy Color var i sin tid et monsterhit, hvor alle blev forbløffede over den dybde og længde spillet havde. Link er nu tilbage i Oracle of Seasons og Oracle of Ages, hvor nye eventyr venter på at blive udforsket, og nye mysterier skal løses.

Tidsrejser og magiske harper

Oracle of Ages foregår i eventyrlandet Labrynna, hvor den onde troldkvinde Varan har bemægtiget sig tids-oraklet (pigen Nayru), og derved har fået evnen til at rejse i tiden. Hun er taget et godt stykke tilbage i tiden, hvor hun har i sinde at bygge et enormt tårn, som kan skygge for solen. Denne lede plan får ikke lov til at udvikle sig, nu hvor den lille lyshårede helt Link er tilbage, og han tager kampen op mod Varan.

Link har fået fat i en magisk harpe, som giver ham samme evne som Varan til at rejse i tiden. Alt efter hvilken melodi Link spiller bliver han transporteret til forskellige tidsaldre, og denne evne skal bruges flittigt for at få adgang til alle delene af den store verden. Link kender i starten ikke så mange melodier, men med tiden finder han flere, og kan derved nå nye dele af Labrynna. Udover harpen finder den lille helt også andre hjælpemidler, som de kendes fra Link's Awakening. F.eks. er der styrke-armbåndet, som giver Link evnen til at skubbe til store sten, og krogen, som Link kan bruge til at fire sig over kløfter med. Spredt ud i den store verden ligger 8 hulekomplekser, som skal udforskes, og hver har et boss-monster og en boss-lakaj, som skal besejres.

Baggrunden

Legenden om Zelda startede for længe siden, da Nintendo-gutten Shigeru Miyamoto kom op med idéen om et eventyrspil, hvor spilleren skulle rundt på en række opgaver fordelt på en masse skærmbilleder på den lille Gameboy (dengang der kun var sort/hvid Gameboys til). Han designede en kæmpestor verden med hundreder af skærmbilleder, som hovedpersonen Link skulle udforske, og med let hånd var der strøet puzzles ud i landskabet. Man kunne både snakke med indbyggerne i landet for at få hints om, hvor der lå skatte, hjælpe andre indbyggere med at finde ting, eller gå på jagt efter nogle af de mange secret items, som Miyamoto også havde indkorporeret for at højne spilleglæden for alle. Man kunne sagtens spille Zelda-spillene igennem uden alle disse secret items, men for den ægte fan var der kun én måde at komme igennem spillet på, og det var ved at se og prøve ALT!

Link fandt på sin vej hjælpemidler, som kunne låse op for de forhindringer han mødte på sin vej. F.eks. lå der i starten af Link's Awakening en masse sten rundt omkring og spærrede vejen for Link's videre rejse, men når han så fandt en magisk handske, som gjorde ham stærk, kunne han løfte stenene af vejen, og en stor del af kortet blev tilgængeligt. Sådan var stort set hele spillet bygget op; forhindring, løsning, belønning.

Shigeru Miyamoto har trygt overladt udviklingen af Oracle of Seasons og Oracle of Ages til Capcom, som stort set genbruger alle delene fra Link's Awakening, men stadig formår at skabe to helt nye historier. Link er på banen igen, og skal løse masser af opgaver, finde items og slå monstre ihjel.

To er bedre en et

Fester stopper dog langfra ved de mange små opgaver og eventyr Link skal på i Oracle of Seasons, for spillet Oracle of Ages kan linkes direkte med Seasons, hvorved der fremkommer skjulte baner, andre godter og en helt ny slutning. Når man én gang har gennemført enten Seasons eller Ages, får man et password, som kan indtastes i det andet spil, og derved åbner op for nye udfordringer. Nintendo har tænkt, at to spil er bedre end et, og i den påstand har de fuldstændig ret. Spillene kan spilles separat, og kræver ikke at blive spillet i en bestemt rækkefølge (selvom det nok er bedst at starte med det lidt lettere Seasons), men for at udnytte mulighederne til fulde, skal man altså spille begge spil igennem flere gange for at få hele historien med.

Det almindelige eventyr-udforskningselement er helt i top, og puzzles er lige tilpas svære. Dér, hvor det er sværest er ved de forskellige boss-fights, da man her skal bruge indersiden af hovedet for at gå sejrsrig fra kamppladsen. Det kan godt tage et par forsøg at banke bosserne, men det giver en dejligt tilfredsstillelse, når man selv har regnet ud, hvordan bæstet skal jordes.

Ved siden af udforskningen af de mange skærmbilleder kan man også gå på jagt efter magiske korn, som kan give Link magiske færdigheder. Valgfrit kan man også lede efter ringe, som ligger på særlige steder, og som giver spillene et samler-fokus, plus at man kan bytte ting med de mange folk, man møder på sin vej (og også gennem et linkkabel til en anden spiller).

Klart og farverigt

Grafisk er de to Zelda-spil stort set ens, dog virker Seasons en smule bedre, fordi de 4 årstider har så stor variation. Link og de andre karakterer er små, nuttede og veldefinerede, og generelt set kan det ikke gøres meget bedre på en Gameboy Color. De skarpe elementer og den utrolig flotte farvebrug gør Seasons og Ages til noget af det flotteste, den lille maskine kan håndtere.

Lydsiden er fyldt med små ditties (ekstremt iørefaldende lydstykker), og man kan snart gå og nynne med på melodierne. Gameboy'en er dog ikke kendt for sine Dolby Surround-højttalere, og det bliver da heller ikke mere end et par blips og båts, som alligevel ryger lige ind i underbevidstheden og gnaver sig fast.

Hvis du kun køber ét spil i år.

.så køb begge nye Zelda-spil! Der er underholdning til mange mange dage i de to orakel-eventyr, og det er svært at vælge et frem for et andet. Desuden mister man en hel del af historien, hvis man kun spiller det ene, så eneste brugbare løsning er at punge ud for dem begge og spille løs. De to Zelda-spil indeholder alt det bedste, Gameboy Color kan give. Selv til dem, der "kun" ejer en Gameboy Advance vil jeg på det kraftigste anbefale disse to spil.

Johan T. Kensler

Gamesector Anbefaler

Om Johan Tandrup Kensler