Red Faction

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Troede du at 3D Shooter-genren var død, kan du godt tro om igen. THQ bringer en opdateret form for Half-Life til PC-skærmene med deres Red Faction. Stilen er fremtids-helvede på en lille minekoloni på Mars, og de inhumane forhold minearbejderne slider sig ned på, har skabt en undergrundsorganisation, som kæmper mod korporationen Ultor. Spilleren tager selvfølgelig del i løjerne om at bringe finansgiganten i knæ og overleve The Plague, som langsomt dræber minearbejderne. Det lyder vel som noget du kan bruge en eftermiddag eller to på.

Mere action set fra hovedpersonens øjne
Man skulle tro, at spiludviklerne ville holde en pause, efter at mængder af 3D First Person Shooter-spil, gennem den sidste årrække har oversvømmet markedet, men THQ vover alligevel pelsen, og giver os Red Faction.

I denne Half-Life-klon foregår handlingen på en koloni på Mars, hvor minearbejderne snart har fået nok af de usle forhold, de arbejder under. Tilmed er en dødelig sygdom, kendt som The Plague, begyndt at udslette arbejderne, og spilleren sættes i rollen som en af disse arbejdsheste, Parker, som snart bliver kastet ud i den forestående revolution. Han finder hurtigt ud af, at undergrundsorganisationen med kvinden Eos som leder, kan bruge ham som agent i den kaotiske situation, og han griber chancen for at udrette noget stort og modsætte sig Ultor.

Spillet er hele vejen igennem holdt i futuristisk Blade Runner-agtig stil, og foregår først i de støvede miner på Mars, og senere på militærbaser og forskningsinstitutter. Red Faction foregår som en lang historie, men kan med lidt god vilje inddeles i underkapitler, som adskilles når der loades en ny del af banen ind.

Modellérbar verden
Som sagt minder grafik og layout utroligt meget om Half-Life. Våben-valget er opdelt i 4 kategorier: nærkamp, light og heavy weapons og explosives, præcis som man ser det i Counter-Strike. I alt er der 15 våben, med hver deres fordele og ulemper, men alle med en ganske god chance for at dræbe det du sigter på.

Den store forskel fra Half-Life kommer dog ved selve verdenens opbygning. Ved hjælp af den nye Geo-Mod Technology har Volition skabt et miljø, som kan modelleres med de tunge eksplosionsvåben. Hvis en kæmpe 4-laget ståldør driller, fordi panelet med Open-knappen er gået i stykker, kan man bare sprænge væggen ved siden af i stykker og gå ind den vej. Især i de første baner i minerne er denne teknologi brugt flittigt, så man kan "blaste" sig vej gennem gangene, lave smutveje eller finde hemmelige rum. Det giver en stor frihedsfornemmelse, at man kan forme verden efter forgodtbefindende, og dér skal spiludviklerne i hvert fald have ros.

Nå, tilbage til Half-Life-sammenligningen, for figurerne er heller ikke så forskellige på dette punkt. Fjenderne (og de få uskyldige folk, som også render rundt på Mars) har "hit locations", så man kan spare på krudtet hvis man er god til at ramme fjenden præcist i hovedet. Der er dog ingen spektakulære dødsscener ved at fylde deres ben eller arme med bly; det giver bare mindre skade end at ramme rent i kroppen. AI'en (dvs. fjendernes "logiske sans", intelligens og opførsel) er temmelig svag, for det ene øjeblik står de med fråde om munden og pløkker løs efter dig, mens de efter et lille strejf-skud på benet panikker fuldstændig og løber væk, for et kvart sekund efter, at vende om igen og fråde videre. Denne totale AI-psykose kan være temmelig irriterende, for man ved aldrig hvor man har fjenderne, før de ligger stille og bløder på gulvet.

Endnu en "ny" ting er brugen af køretøjer. Parker kan gennem den lange vej mod friheden gøre brug af jeeps, ubåde, pansermandskabsvogne og jagerfly til at lette rejsen (og uddele nogle seriøse tæsk til hans kapitalistiske undertrykkere). Der er ikke alt for mange af disse bonus-fartøjer rundt omkring, så man bliver ikke træt af at skulle bruge dem. Man kan også lade være med at bruge dem, men det bliver meget meget sværere på den måde.

Visuelt er Red Faction en nydelse. Masser af stemningsfuld og detaljeret grafik, og god variation i baggrundsgrafikken på de senere baner (de første i minerne og hulerne kan godt blive en kende triste i længden). Spillets 3D motor er velfungerende, og leverer en flydende spiloplevelse, så der er ikke rigtig noget at klage over der. Det er der sådan set heller ikke med spillets lydside, der dog ikke formår at bryde ud fra det typiske niveau i genren.

Let eller svært?

Det kommer an på. Red Faction kan stilles på 4 sværhedsgrader, og "Easy" er næsten som en "trainer". Parker tager meget lidt skade og fjenderne har en træfsikkerhed på under 10%, så man kan vade gennem spillet med det ene øje lukket og det andet halvt sammenknebet. "Normal" og "Hard" forbedrer fjenderne en hel del, mens "Impossible" nærmest er en definition af ordet. Så alle kan være med, lige fra 3D-nybegynder til hard-core Counter Strike-mester.

Som en selvfølge er der også multiplayer-funktion indbygget, og de flinke folk ved Volition har allerede udgivet en Editor, så man selv kan designe baner. Hvis spillet sælger godt, kan man nok forvente en hel del hjemmelavede baner til fri afhentning på nettet inden så længe.

Med den udmærkede historie, mange nye rare våben og den lange fremadskridende handling er Red Faction en solid opdatering indenfor 3D Shooter-genren. Måske slår det ikke helt Half-Life af pinden, men det kan da rokke lidt ved fundamentet, og om ikke andet være genstand for mange timers underholdning, både som ene mand mod Ultor og mod vennerne i net-spil. Alt i alt er Red Faction et solidt first person shooter, der sikkert vil appellere til fans af genren. Forvent ikke at spillet vil revolutionere genren, men det vil levere en solid og underholdene spiloplevelse så længe det varer. Mens Red Faction til Playstation 2 kunne nyde godt af manglende konkurrence, der er i forvejen masser af gode first person shooter spil ude til Pc, og et af disse hedder helt klart Red Faction.

Spillet er venligst udlånt af Infogrames, der gerne henviser til nærmeste forhandler på 86 18 45 18.

Johan T. Kensler

Om Johan Tandrup Kensler