Breath of Fire IV

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Capcom prøver sig igen på rollespilsfronten med fortsættelsen til den, efterhånden, ældre serie fra Super Nintendo-dagene. Resultatet er Breath of Fire IV, der er hvad man kan fristes til at kalde et klassisk old-school konsol rollespil, med alt hvad det betyder af dateret grafik, nussede japanske figurer, bunker af monstre og lidt over 50 timers spiltid.men har verden virkelig brug for flere nussede rollespil ?

Sandspeeders og bevingede prinsesser.
Historien i Breath of Fire IV lægger ud med en dialog mellem Prinsesse Nina af Wyndia (som fans af serien sikkert vil genkende fra tidligere spil) og hendes tro følgesvend og bodyguard Cray, mens de sidder på en sandspeeder i en ørken, der efter dansk standard er temmelig stor. Animationen og stemningen minder mest af alt om en Disney film, med en sandspeeder med en utrolig klodset (og uoriginal) konstruktion, som leder tankerne hen mod Jabba the Huts luftskib fra Return of the Jedi. Et par små alfevinger på Nina og Cray's specielle menneske-tiger anatomi fuldender det japanske pusse-nusse billede. Hvis du ikke er fan af den slags, så ved du altså allerede nu at du skal holde dig væk.

Det er selvfølgelig ikke besynderligt at se bevingede prinsesser eller en menneske-tiger i et japansk konsolrollespil, men det ser på ingen måde originalt ud. SquareSoft (Final Fantasy) introducerer i hvert spil nye, originale og bizarre kreationer og personer med interessante baggrunde og personligheder, hvor Breath of Fire IV derimod bruger "gammelt materiale", som er set før. Det betyder at man i Breath of Fire IV endnu engang går tilbage i serien og låner personer og steder, som genbruges. Det giver fornemmelsen af at der er en sammenhængende mytologi og historie i breath of Fire spillene, men på den anden side kunne nytænkning og lidt variation ikke skade.vel Capcom ? Men for virkelig die-hard Breath of Fire fans (som der sikkert ikke er voldsomt mange af i Danmark) så vil genkendelsens glæde sikkert bringe smil frem på læberne.

Dialogen i starten fungerer som en introduktion til spillet, personerne og spillets handling. Man får at vide at Prinsesse Nina's søster, Elina, er forsvundet og man mener, nok så originalt, at hun er blevet bortført. Så nu er Nina og hendes tamme oprejste tiger-ven Cray simpelthen på vej ud for at lede efter hende i ørkenen og de omkring liggende byer. Nu er det dog sådan at en kæmpe drage bor i ørkenen og den støder vores to helte uheldigvis ind i. Rettere sagt, den støder ind i dem og sender dem flyvende gennem luften til en ret hård landing. Alle overlever uden alvorlige skader. Undtagen sandspeederen, som bliver fyldt med sand og går en smule i stykker (læs den er spredt i små stumper rundt omkring i ørkenen)

Din første mission, hvor du selv får lov at styre personerne i spillet, går så ud på at få fat i nogen der kan hjælpe med dele til fartøjet. Men som tingene udvikler sig, bliver hele affæren mere kompliceret. Du møder på vejen til en nærliggende by en dreng, kun iført sit Adamskostume (minus figenblad). Her bliver man som spiller introduceret for Ryu, en lille fyr med et stort sværd og strithår, som man skulle tro var i familie med Cloud (fra Final Fantasy VII). Ryu har desværre hukommelsestab og aner ikke hvem han er, eller hvad han laver ude i ørkenen. Som den venlige sjæl Nina er, tager hun ham med til byen, for forhåbentlig er der nogen i byen der kender ham.

Traditionen tro, udvikler historien sig og før man ved af det, skal man redde hele menneskeheden som det sig bør og gør i et japansk rollespil. Senere finder man ud af, at Ryu (hvis navn betyder "Drage" på japansk) har den nok så originale egenskab at han kan "transformere" sig til en drage - hvilket altid har været et af hovedelementerne i Breath of Fire serien. Godt nok ligner alle drager i spillet salamander-agtige fisk, men det ser faktisk ikke helt tosset ud! Derfra udvikler Breath of Fire IV sig til et utrolig traditionelt konsolrollespil, med missioner og quests, der giver dig erfaring og gør dine karakterer bedre, samt de obligatoriske mængder af skatte, magiske ting, mystiske personer og ikke mindst monstre, der næsten falder over hinanden for at angribe din gruppe. Altså intet nyt fra vestfronten der.

Bitmaps og store busker

Den grafiske side af Breath of Fire IV udmærker sig ved at blande 2D figurer med 3D baggrunde og landskab. Resultatet er et nok så originalt "look", men det holder desværre ikke i længden og gør mere ondt end godt for spiloplevelsen. Med en top-down kameravinkel i et 3D miljø, er de små figurer, som ligner noget fra Amiga 500´s storhedstid (ære være dens minde), mere end forstyrrende at kigge på. Effekter fra bl.a. magiske formularer holder den samme stil, og selvom den vækker minder hos de nostalgiskanlagte, så er det ikke det der styrer på dagens spilmarked. Baggrunde og drager, som er i 3D, skiller sig ud fra resten på et punkt: De ser faktisk godt ud!

Som det hører sig til, så passer figurerne alle stereotyperne i genren, hvilket til dels er godt. Store bukser, strithår og gigantiske øjne har altid været varemærket for de mange manga-inspirerede konsolrollespil og det holder stadig! Capcom har prøvet at holde fast i den "den gamle stil", men fejler grundet blandingen af 2D figurer og 3D landskaber og en handling, der simpelthen ikke kan inspirere mig til at stå tidlig op en søndag for at spille..

Final Fantasy igen-igen.

Har man nogensinde spillet nogen af Final Fantasy-spillene (hvis ikke du har det skal du skamme dig meget og straks købe mindst to af dem), føler man sig straks hjemme i Breath of Fire IV. Den eneste umiddelbare forskel, er muligheden for at transformere de to hovedpersoner til drager.

For de ikke indviede, er her en forklaring på interfacet og styremetoden i Breath of Fire IV (såvel som i Final Fantasy og en lang række andre konsolrollespil). Ude i felten ser man de førnævnte 2D figurer top-down, hvor kameraet er placeret højt over dem og kigger ned på dem. Denne kameravinkel fastholdes, også når man er i byen og skifter kun når man bliver angrebet, hvilket sker tilfældigt, når man er uden for byerne og efter min mening alt for ofte. Når kampen begynder går kameraet ned på siden af ens hold, så man kan se både dem og ens fjender på samme skærm. Eftersom kampene er turbaserede, er der en lille "timer", som viser hvornår det er din tur. Herefter dukker en lille "kasse" op på skærmen med de forskellige kommandoer i, som at angribe, bruge magi, transformere sig og bruge de forskellige objekter man har med sig. Efter kampen bliver ens figurer tildelt experience points og genstande fra modstanderen -hvis man altså ikke taber!

Dette fungerer perfekt, som det er blevet bevist i et utal af andre spil, men uden at have tilføjet noget nyt til denne del af spillet, bidrager det bare til den ensformige oplevelse.

"Final Breath"?

Når det kommer til stykket, så prøver Breath of Fire IV så ihærdigt at være "traditionen tro", at Capcom ikke vovede selv at lave noget nyt. Men hvis man har spillet alle rollespil på PlayStation til døde, så har Breath of Fire IV en forholdsvis lang levetid i maskinen, men man skal så absolut være en stor rollespilsfan, da Breath of Fire IV går på princippet "mere af det samme". Lyden er ikke imponerende, bortset fra et par få numre som lyder godt de første par minutter. Resten er simple bip-bip effekter og det endte med at jeg skruede ned for TV´et og op for anlægget i stedet. Det kan gøres så meget bedre og det er både ærgerligt og skuffende for en fan af serien, som håbede på et par nostalgiske øjeblikke foran maskinen.

Spillet distribueres i Danmark af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler hvis du ringer 45 83 55 50.

Om Lasse Buhl