Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Gameboy Advance: Det futuristiske racerspil F-Zero var en af de helt store titler ved lanceringen af GameBoy Advance konsollen. Men nu er F-Zero ikke længere det eneste racerspil på markedet til det lille vidunder. Der er en lang række racerspil på vej og det første af dem, har ramt redaktionens bord. Det er Kemco´s Top Gear GT Championship der er tale om og ved første øjekast lover det godt. Vi har taget vores bil med til Japan for at vise hvordan rigtige danskere kan lave kogere og køre bil i All Japan Grand Touring Car Championship.

Ridge Racer Adva.nej vent!

Intro sekvensen i Top Gear GT Championship lover godt. Faktisk minder den om et direkte rip-off af Ridge Racer serien til Playstation, hvor der klippes imellem en ganske nydelig japansk kvinde og biler der kører løb. Det ser godt ud og lægger et godt fundament for stemningen (der enten giver dig lyst til at køre bil eller gå i byen og kigge på japanske kvinder). Spillet er i bund og grund et utroligt traditionelt racerspil, hvor du får muligheden for quick race, time challenge, championship eller multiplayer på en af spillets omkring 6 forskellige baner med et af spillets 6 forskellige hold (hvilket er lig med 6 forskellige biler).

Kemco har forsøgt at proppe en masse ekstra ind omkring selve løbsdelen, så som at du kan modificere din bil, ved at pille ved bremserne, gearkassen og lignende. Desuden har de inkluderet en bane editor. Begge dele lyder som ekstra kræs, men bil modifikationer er temmelig begrænsede og det er svært at gennemskue effekten af de enkelte modifikationer. Bane editoren er besværlig at bruge, og også her er mulighederne stærkt begrænsede da du stort set kun kan bygge lige strækninger og 90 grader sving. Så begge forsøg på at gøre spillet lidt dybere falder til jorden med et brag.

Dertil kommer at Top Gear GT Championship har en utrolig simple køremodel. Banerne er altid flade, det vil sige ingen bakker, og består mest af en række skarpe sving, der stort set alle sammen håndteres og føles ens. Din bil har utroligt begrænsede køreegenskaber og tendens til voldsom overstyring eller i andre tilfælde: slet ingen styring. Der bliver bestemt ikke lagt skjul på at Top Gear GT Championship er en arcade racer, med alt hvad det betyder af manglende realisme. Om Kemco har forsøgt at ramme et feel og en stil, der minder om klassikere som Out Run er ikke til at vide, men sådan føles spillet langt hen af vejen, og det er også okay. Problemet er bare at levetiden er meget kort.

Det ser da godt ud i det mindste

Grafisk er der ikke rigtig noget at klage over i Top Gear GT Championship. Introen er flot og banerne er, selvom de er med stort set ens baggrunde, meget farverige, om end en smule detaljeløse. Bilerne er ligeledes ganske flotte og giver en god fartfornemmelse. Mens grafikken er i den gode ende af skalaen er lyden under al kritik. Der er kun en meget begrænset motorstøj og de obligatorisk hvinende dæk mens du kører. I menuerne er der forfærdelige guitar riffs i tvivlsom GameBoy kvalitet. Altså ikke noget tab hvis du skruer ned.

Top Gear GT Championship er et spil, der forsøger at være mere end det egentlig er. Masser af options, multiplayer muligheder, bane editor, mulighed for at modificere bilerne.det lyder jo alt sammen virkelig godt, men når de fleste features er overfladiske, når alle banerne stort set er ens i opbygning og grafik, ja så begynder underholdningsværdien at falde. Top Gear GT Championship formår ikke at bliver meget mere end et middelmådigt bilspil og når derfor slet ikke op til F-Zeros niveau. Der er dog lyspunkter som en ganske god grafik og spillet formår også at være underholdende som arcade racer i kortere perioder af gangen, men den længerevarende underholdningsværdi er svær at finde.

Køb Top Gear GT Championship, hvis du virkelig har en interesse i at køre på de "berømte" baner fra All Japan Grand Touring Car Championship, med de store "kendte" japanske hold. Ellers så køb F-Zero.

Spillet distribueres af Nintendo - Electronic Fun, der med glæde viser vej til nærmeste forhandler, hvis du ringer 89 44 22 35.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).