Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Lidt forsinket kan vi her bringe anmeldelsen af Unreal Tournament til Playstation 2: Lige siden Wolfenstein blev lanceret i 1992 har first-person-shooters (FPS) været en af de mest efterspurgte genrer på det globale spilmarked. De fleste kan vel nikke genkendende til bestsellers som Doom og Quake, ligesom Unreal fra 1998 får mange til at lægge ansigtet i anerkendende folder. Netop sidstnævnte spil har nu fået en efterkommer, ikke blot til PC, men nu også til Playstation 2. Hvor fornuftigt Infogrames er sluppet af sted med konverteringen kan du læse om i det følgende.

Hvad er Unreal Tournament?

Unreal tournament er som nævnt en first-person-shooter, der i al sin enkelthed går ud på at dræbe modstanderen, før du selv bliver dræbt. Ideen bag spillet er, at du har tilmeldt dig en turnering, hvor der kæmpes til døden i dertil indrettede arenaer, som det var tilfældet med gladiatorkampene i datidens Rom. Nu er vi bare i fremtiden og sværd og skyd er udskiftet med laserkanoner og granatkastere.

Til din rådighed har du et imponerende udvalg kropsdelseparerende legetøj, der gør dig i stand til et dræbe på et utal af raffinerede faconer. Disse våben, samt diverse brugsgenstande såsom førstehjælpskasser, ammunition og forskellige specialgenstande, der for eksempel kan gøre dig usynlig eller få dig til at springe meget højt, ligger spredt ud over arenaens gulv, på forudbestemte pladser. Det er derfor en god idé at gøre sig godt bekendt med de enkelte baner, inden man giver sig i kast med spillets multiplayer-del - i hvert fald hvis man som jeg hellere vil uddele end modtage prygl.

Frags og bots - tegneseriehelte fra 60erne?

Hvis du ikke før har spillet et første persons, holdbaseret spil og aldrig har hørt om Assault, Domination, Capture the Flag m.m. så frygt ikke. Unreal Tournament indeholder overskuelige og ofte underholdende tutorials for hver enkelt måde at spille spillet på.

I stedet for blot at springe ud i hovedløst orgie af Bot-drevet lemlæstelse, er der rent faktisk antydningen af en historie bag spillet. Du og dit hold af Bots (computerstyrede spillere) kæmper i en turnering, for at opnå at blive kronet som unreal stormester. De hold du er oppe imod er sammensat af de værste udskyd som galaksen har at byde på, og kun via effektivt samarbejde kan du håbe på at gennemføre de 32 baner og forlade turneringen som vinder (eller i live for den sags skyld)

Du kan også vælge ene mand/kvinde at stille op mod bedre og bedre modstandere og senere flere modstandere på én gang og forsøge at blive den første, der opnår et bestemt antal frags (dræbte modstandere) for herved at avancere til næste bane. Det lyder måske temmelig ensformigt, men personligt finder jeg, at spillets mange forskelligartede baner og ofte uforudsigelige modstandere kan holde mig fanget i flere timer ad gangen.

Når dette er sagt, må jeg dog indrømme at det er muligheden for at spille flere spillere på én gang, både med og mod hinanden, der løfter Unreal Tournament. Der er ganske enkelt ikke noget mere underholdende end gentagne gange at reducere dine venner til uigenkendelige plamager af blod og lemmer på arenaernes stengulv. Det skulle da lige være at gennemføre en veltilrettelagt slagplan med vennerne mod de AI-styrede bots.

Mens PC-versionen af Unreal Tournament tydeligvis er centreret omkring muligheden for at spille mod andre mennesker online, tilbyder spillet på Playstation 2 en række forskellige multiplayer modes. Ud over at kunne spille op til fire spillere via split-screen, kan man også forbinde to maskiner via et i Link cable for intens action for 2 spillere. Netop det, at man kan sidde samlet rundt om tv'et og spille flere på én gang, er noget af det, der har gjort Playstation-konsollerne så populære. I et actionfyldt spil som Unreal Tournament kan man på det nærmeste se elektriciteten i rummet, mens man koncentreret kæmper for sit liv, det bedste man har lært. Ind imellem genlyder rummet af glædeshyl eller eder af frustration, når endnu et frag springer frem på lystavlen. Det er hamrende intenst og skal ganske enkelt opleves.

Grafisk vold og makaber lyd

Lad det være sagt med det samme, grafikken på en Playstation 2 kan ikke hamle op med det nyeste indenfor grafikisenkram til PC'eren. De der forventer en lignende grafisk overdådighed i Playstation udgaven, som de er vant til fra deres 1GHz PC'er med Voodoo 3 grafik kort, vil formodentlig blive skuffede. Mindre mener jeg dog bestemt også kan gøre det, for grafikken er faktisk rigtig flot. Godt nok er spillets textures knap så detaljerede som i PC-udgaven, men til gengæld er personanimationerne fuldt ud på højde, måske endda bedre en i PC-versionen. Desværre har jeg dog sjældent konstateret dette ved selvsyn, da jeg plejer at skyde modstanderne i småstykker inden jeg når at kigge grundigt på dem.

Lydsiden i Unreal Tournament er der heller ikke noget at udsætte på. PC versionens pulserende techno beat er i fuld vigør, og personernes tale lyder meget naturtro. Desuden er våbnenes lydeffekter i absolut topklasse, og især appellerer den høje splatlyd, når man rammer en modstander med impact hammeren og den efterfølgende lyd af kropsdele, der hopper hen ad gulvet til min mørkere side.

På bundlinien

Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde mine tvivl om, hvorvidt et spil som Unreal Tournament ville kunne gøre sig på Playstation 2. Denne tvivl er gjort til skamme, faktisk spiller jeg nu oftere spillet på Playstation end på PC - eneste undtagelse er, når jeg får lyst til en massiv omgang multiplayer. Her halter Playstation udgaven en del bagefter, da man maksimalt kan spille 4 ad gangen.

Intet spil uden skønhedspletter, dette gælder også i nærværende tilfælde. For de der har spillet Unreal og/eller Unreal Tournament på PC, virker det utroligt akavet at skulle styre sin karakter via en controller. Dette er naturligvis et nødvendigt onde og heldigvis er der mulighed for at opsætte de enkelte knapper efter eget ønske, eller vælge en af 5 prædesignede indstillinger. Desuden mener jeg, at Infogrames burde have gjort mere ud af, at give de forskellige karakterer i spillet et mere unikt præg. Der er ikke den store forskel på om din modstander er en 45-kilos pige med rottehaler eller en 150-kilos mutant hvis skuldre er placeret i ørehøjde. Ligeledes har modstanderne på de sværeste niveauer en irriterende tendens til at opstå ud af den blå luft og meje dig ned inden dine febrilske fingre får trykket på skyd-knappen. Om dette er tegn på manglende overblik fra min side eller en bug i spillet må stå hen i det uvisse.

Alt taget i betragtning er Unreal Tournament til playstation 2 et absolut habilt spil, der bestemt kan konkurrere med hvad der ellers er på markedet. Spillets mange muligheder sammenholdt med et gameplay der fordrer, at du gerne spiller de samme baner mange gange gør, at det er et spil, du gang på gang vil vende tilbage til.

Spillet distribueres af Infogrames, der gerne henviser til nærmeste forhandler på 86 18 45 18.

Gamesector Anbefaler

Om Kasper Christiansen

Kasper Christiansen har anmeldt spil på Gamesector siden 2000. Siden den spæde begyndelse med Star Wars: Galaxies tilbage i 2004, har online rollespil haft en speciel plads i hans anmelderhjerte. Ellers er det især RTS titler - fra den hedengangne Age of Empires serie til Starcraft 2 - og sportsserier som Madden NFL og Championship Manager/Football Manager, der er en del af porteføljen. Kaspers spilkauserier gæsteoptræder ind imellem på www.familiespil.dk