Score: 2
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Ash er tilbage! Efter en vellykket flugt fra det 12. århundrede er han tilbage i S-Mart og har endda en ny kæreste ved navn Jenny. Alt burde være godt, men Ash er plaget af mareridt. Deadites, Necronomicon'en, besværgelser. Det hele er ved at drive ham op af væggen. Jenny foreslår at de tager tilbage til hytten hvor det hele begyndte, for at konfrontere hans frygt. .Stor fejltagelse!

Come get some ....
Jeg husker stadigvæk første gang jeg så Evil Dead II - mit første møde med Bruce Campell's besynderlige rolleperson Ash. Udøde ting begravet i kælderen på en gammel hytte lang ude i en skov, som ikke engang Jason ville hjemsøge. En ondskab der lurede ude i den gamle skov. Det var både skræmmende og sjovt, og jeg var totalt hooked på Evil Dead og Bruce Campell derefter.

Derfor har jeg også set frem til Evil Dead Hail to the King. Ganske vist havde jeg hørt det ikke var særligt godt på Playstation, men på PC kunne det vel næppe være noget problem at få det til at være godt. Jeg mener: hvor svært kan det være? Du har een af de mest velkendte horror settings nogensinde, du har Bruce Campell på sidelinjen til at lægge stemme til - det kan næsten ikke gå galt, vel?

Tilbage til hytten ...

Historien i Evil Dead Hail to the King bygger direkte videre på Ash's historie. Han er kommet tilbage fra det 12. århundrede og er endnu engang at finde i S-Mart. Han har endda fundet en ny kæreste - Jenny - der endnu ikke er blevet bortført eller besat af dæmoner. Men han plages af mareridt dag ind og dag ud, glimt af den lange historie Ash og myriader af Deadites har sammen. Men i mareridtene sparker Ash ikke deres udøde kadaver tilbage til Helvede - de er stærkere, og de får fat i ham og fortærer ham langsomt.

Jenny foreslår at de begge vender tilbage til hytten i skoven, for at konfrontere Ash's frygt og måske give ham noget sjælefred. Gæt hvem der lurer i skoven ....

Skræmmende som intet andet

Evil Dead Hail to the King er skræmmende, faktisk mere skræmmende end jeg havde forestillet mig ... desværre ikke på en god måde. For det første ser spillet rædsomt ud! Opløsningen er lav og dårlig, de 3. persons kameravinkler klodsede og spænder tit ben for din gang rundt i spillet, og sidst men ikke mindst ligner de prærenderede baggrunde noget der er løgn! Fordelen ved prærenderede baggrunde skulle jo ellers være, at man kan præsentere en lækker visuel oplevelse, uden at ens 3D kort begynder og ryge på grund af anstrengelserne. Bare se på Alone in the Dark: The New Nightmare - de gutter har fattet formålet med den slags. I stedet for har vi i Hail to the King fået nogle utydelige udtværede baggrunde, der ligner noget der er direkte importeret fra Playstation. 3D modellerne af monstre og Ash har et meget lav polygontal, så de ser kantede og direkte tåbelige ud. Når dette kombineres med temmelig dårlig karakteranimation, så går der ikke længe før du selv ønsker du var død.

Lyden der ikke vill dø

Lyden i Evil Dead Hail to the King er mindst lige så skræmmende som grafikken. Selve baggrundsmusikken er faktisk udmærket, men desværre er det ikke nok. Lydeffekterne lyder som noget der er taget direkte fra en gammel "100,000 lydeffekter til spil" CD - de er kedelige, gennemsnitlige og selv om de får dine nakkehår til at rejse sig, så er det ikke på den gode måde. Det allerværste er næsten, at Bruce Campells voiceover også er kedelig - han har enten været utroligt uinspireret da han skulle lægge stemme til spillet, eller også har det bare været for pengenes skyld at han har deltaget, uden et gram entutiasme.

Gameplayet der vendte tilbage fra graven

Kronen på værket kommer i form af gameplayet i Hail to the King. Ud over de klodsede 3. persons kameravinkler, der bestemt ikke er helt nemme at navigere rundt med, så er kampsystemet også klodset og besværligt og slet ikke nemt at have med at gøre, når det hele skal styres fra tastaturet. Der er ikke mindre end 5 taster til kamp, plus 4 til at bevæge dig med og så lige et par stykker til for inventory og den slags.

Har du set Evil Dead filmene, så ved du at Ash sparker udød røv bigtime! Faktisk så skulle man forvente at han kunne skære et dusin Deadites op med sin motorsavshånd, mens den anden hånd betjener jagtgeværet og blæser hovedet af en anden flok Deadites. Men nej! Dels så skal du ramme en Deadite omkring 10 gange før den går ned, og dels så respawner de hele tiden! Der er ikke noget uhygge over det - de vælter bare ind som om det var et gammeldags platform spil. Så spillet bliver hurtigt til en gang hop-frem-motorsavslag-hop-tilbage-for-ikke-at-blive-ramt-hop-frem-blive-ramt-slå-bruge-healthpack-hoppe-tilbage og så videre. Keeeedeligt og ikke særlig Evil Dead-agtigt. Gad vide om spiludviklerne overhovedet har set en Evil Dead film ?

Der er også et element af adventure i Hail to the King, hvor du skal finde forskellige ting for at få de Udøde manet bort, men det forsvinder hurtigt i det utroligt dårlige gameplay, og dels fordi der ikke er et menneske på denne jord der gider spille Evil Dead længe nok til at opleve plottet i spillet (hvis der ellers er et).

Find skovlen frem og begrav det

Evil Dead Hail to the King er nok det dårligste spil jeg har spillet meget længe - det er grimt at se på, grimt at høre på og grimt at spille. På intet tidspunkt har du fornemmelsen af at udviklerne hos Heavy Iron Studios har gjort sig nogle anstrengelser for at bruge bare en anelse af de fede ting Evil Dead universet byder på. Det hele forsvinder i et langt under-gennemsnittet spil, der virker som endnu et skamløst forsøg på at tjene penge på et godt filmkoncept, uden at ville gøre en indsats for det.

Spillet distribueres af Infogrames, der gerne henviser til nærmeste forhandler på 86 18 45 18.

Gamesector Frarder

Om Kenneth Madsen