Score: 3
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Mens Playstation 2 udgaven af Warriors of Might and Magic i det mindste var tålelig til tider, er Playstation One udgaven stort set blottet for noget som helst positivt. Hvorfor 3DO bliver ved med at tro at vi er interesserede i fortsættelser til Crusaders of Might and Magic er mig en gåde, især når det de kan præstere er så elendigt som Warriors of Might and Magic.

Crash and burn
Det er menneskeligt at fejle, men en katastrofe at Titanic-agtige proportioner kræver programmører fra 3DO. Med Warriors of Might and Magic til Playstation har 3DO præsteret at lave et spil, som jeg ville beskrive som en moderne version af Nethack, hvis det altså ikke var fordi jeg stadig fandt Nethack utroligt underholdende. I spillet er du så uheldig at skulle styre en gut ved navn Alleron. Det er ikke uheldigt fordi Alleron har dårlig dental hygiejne eller fodsvamp, men fordi han er dømt (uskyldigt naturligvis) for necromancy og er tvunget til at bære en latterlig maske, der gnaver sig fast i hans skuldre (af en eller anden latterlig årsag). Som om det ikke er straf nok bliver stakkels Alleron smidt i Pit of the Accursed, der åbenbart er en form for skraldespand fyldt med monstre. Det ville nok være modgang nok til at få de fleste voksne mænd til at sætte sig ned og flæbe som en forelsket skolepige, imens de ventede på at det første forbipasserende monster gjorde en voldsom ende på ulykken, men sådan er Alleron ikke, for han er en mand for hvem en dom, en forbandet maske og et hul fyldt med monstre kun er en lille udfordring. Så Alleron begiver sig igennem Pit of the Accursed for at finde en udgang, bevise sin uskyld og slå lidt på tæven imens. Så langt så godt.

I spillet kan du alt hvad du ellers forventer af et actionbaseret rollespil. Du skal myrde monstre, tjene erfaring, stige i niveau, finde skatte, købe nye våben og rustning og alt den slags, som man har kunne i computerrollespil lige siden tidernes morgen. Og det er netop problemet med Warriors of Might and Magic. Det føles som noget du har gjort en million gange før, for spillets gameplay er mildest talt kedeligt og uinspirerende, og kan bedst beskrives som Diablo set fra 3. persons 3D synsvinkel, med kameraet bag hovedpersonen (hvis du er heldig!). I starten kan man næsten tilgive spillet problemerne, for det er meget sjovt at vade undt i hulerne, ruinerne eller på de åbne sletter og myrde monstre, men det går hurtigt op for dig at "thats it".du kommer ikke til at lave andet i Warriors of Might and Magic end at vade huler tynde og slå på tæven. Og det bliver hurtigt trivielt, lidt forudsigeligt og mister derfor sin appel.

Bevares, Warriors of Might and Magic kunne stadig have været et underholdende actionrollespil, hvis ikke det havde været for fejlene. Der er masser af små fejl, problemer eller ting, der bare er designet uhensigtsmæssigt. Tag AI´en, der er elendig. Alle monstre af samme type angriber ens, så når du har fundet teknikken til at besejre dem, er der ingen ufordring i monstret længere, heller ikke selvom du møder 10 af gangen, og taget i betragtning at du bruger 90% af tiden i spillet på at slås, så mister det hurtigt sin charme. Dertil skal lægges at kontrollen i spillet er vanvittig dårligt designet og unødvendigt kompliceret, at spillets handling er tæt på ikke eksisterende, eller så dårlig og lineær, at du hurtigt fortrænger den.

Det bliver værre og værre.

Grafikken var ikke særlig imponerende i Playstation 2 udgaven og på Playstation One er den naturligvis endnu ringere. Animationerne er stive og karaktermodellerne har flere skarpe hjørner end et gennemsnitligt kaffebord. Monstrene er uinspirerende at se på og flere af dem er detaljeløse og kedelige. Baggrundene er alt for detaljeløse og er komplet blottet for stemning eller liv, hvilket hurtigt leder til anfald af migræne eller giver dig lyst til at smide spillet væk og slå græs i stedet.

Lydeffekterne er mildest talt sparsomme. For det meste brummer Alleron den samme lyd, hvad enten han bliver ramt af et monster, falder ned af en skrænt, hopper eller hvad pokker du får ham til. Der ud over er der en række begrænsede lydeffekter og en lille smule tale, der både er dårlig skrevet og komplet elendig indtalt.

Hvorfor ???

Hvorfor 3DO har lavet et spil som Warriors of Might and Magic, der endda er en efterfølger til Crusaders of Might and Magic, som de fleste der har prøvet det vil give mig ret i stank for vildt, kan undre mig. Bevares Warriors of Might and Magic byder på masser af action, men så bestemt heller ikke andet. Det kan lige oppe sig til at diske op med et find-den-rigtige-knap eller find-nøglen puzzle engang imellem, men hvis du ikke kan lide at smadre monstre, så er der intet at komme efter i Warriors of Might and Magic. Og når man så tager i betragtning at monstrenes AI er dårlig, at kameraet er elendigt, at lyden er irriterende og at kontrollen er besværlig, så holder det faktisk også ret hurtigt op med at være sjovt at slås. Tilbage har du så en temmelig dyr bordskåner, der står Warriors of Might and Magic på.tillykke med det.

Spillet distribueres i Danmark af IQ Media, der gerne oplyser nærmeste forhandler på telefon 70 23 73 23.

Gamesector Frarder

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).