Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Fra dengang hvor mænd var mænd, og hvor grillbarer stadig tilbød dig 3 liv og 5 minutters underholdning i Golden Axe, stammer Alone in the Dark legenden. Nu har serien endelig har fået en fortsættelse, nemlig i form af Alone in the Dark IV: The New Nightmare. GameSector.dk har slukket lyset, er kravlet om bag sofaen med et haglgevær og er alene i mørket...næsten.

Lovecraft mindet

Selvom nogle forskruede Playstation ejere himler op om Resident Evil, så er Alone in the Dark, der hvor det hele begyndte. Survival Horror genrens fader var det første Alone in the Dark spil, der på Pc var ude længe før (omkring 3 år) Capcom overhovedet drømte om Resident Evil og Umbrella Corporation. De fleste gamle Alone in the Dark fans vil kunne nikke genkendende til detektiven Carnby, og hans ekspedition ind i et hjemsøgt hus, fyldt med monstre og en stemning taget direkte ud af nogle af H. P. Lovecrafts bedste noveller.

Denne gang er det dog ikke den engelske gentleman detektiv Carnby som vi kender ham, der skal på eventyr. Carnby er blevet moderne. Han har droppet bowlerhatten og det engelske overklassestøj, skiftet det ud med en trenchcoat og vigtigst af alt: han har erhvervet sig en ordentlig morfar af en gøb...han har tydeligvis lært noget. Der er faktisk to hovedpersoner i Alone in the Dark IV; nemlig Edward Carnby og den kvindelige arkæolog Aline Cedrac. Edward er på vej til Shadow Island, en lille mystisk ø ud for Maines kyst, for at undersøge hvorfor hans ven Charles Fiske pludselig er død, og for at uddele en håndfuld hævn, hvis det er nødvendigt (hele historien og spillets stemning har et tydelig snært af H. P. Lovecrafts noveller, som for eksempel Shadow over Innsmouth, eller Robert Blochs The Shadow from the Steeple, hvor en Edmund Fiske optræder). Nu kan du jo sikkert regne ud, at hvis Edward og Aline befinder sig sammen, kan de ikke rigtig være Alone in the Dark.så der må naturligvis gøres noget. På vej mod øen flyver de to igennem en storm, og deres fly bliver angrebet eller ramt af noget, og slynges mod jorden. Se så let klarede vi det problem.

Edward og Aline springer ud af flyet og daler ned over Shadow Island i hver deres faldskærm. Det viser sig umiddelbart, at de er landet et stykke fra hinanden, men de formår at holde radiokontakt (lidt som i flere af Resident Evil spillene, hvor du kan kommunikere med den anden hovedperson, der giver dig hints og bruges til at bære plottet frem). Du kan selv vælge hvem af de to du vil spille, og hvem du vælger har stor indflydelse på din oplevelse af spillet. Hvem du så end tager viser det sig hurtigt, at du ikke er helt så alene i mørket, som du kunne have håbet, for noget eller nogen på Shadow Island har åbnet en port, der bringer mystiske og uhyggelige skabninger frem af mørket.

Spillet holder den velkendte Alone in the Dark stil, der nu også er benyttet af spil som Resident Evil. Du bevæger din hovedperson rundt i faste præ-renderede omgivelser, i din søgen efter spor, der kan lede plottet videre, og genstande, der kan åbne op for skjulte områder. Undervejs vil du naturligvis løbe ind i et monster her og der. Spillets genre "survival horror", kan være lidt svær at gennemskue, men der er egentlig tale om en blanding af et adventure spil og et actionspil.

Forrygende stemning

Alone in the Dark IV har en formidabel stemning. Lydsporet er krybende og uhyggeligt, mørket slutter tæt om din hovedperson, på samme måde som det gjorde i Silent Hill, og fornemmelsen af at noget uhyggeligt eller mystisk kryber rundt, lige uden for din lommelygtes lyskegle, er utroligt godt lavet og den vil give dig myrekryb. Hvis du går op i survival horror, så leverer Alone in the Dark en formidabel setting og en virkelig gennemarbejdet stemning. Det kan dog godt være en overdrivelse at kalde Alone in the Dark IV "survival horror", for overlevelse i spillet er utroligt svært. Monstrene er uhyggeligt seje, og især Aline, der i starten kun er bevæbnet med en lommelygte, hvis lyskegle skræmmer nogle monstre væk, vil opleve seriøse problemer med spillets sværhedsgrad.

Men det ændrer ikke ved at spillet har en virkelig god historie og som du bevæger dig igennem de gamle ruiner på Shadow Island, og de mystiske huler under bygningerne, så udvikler der sig en historie af Lovecraftiansk genialitet. Der er en betydelig mængde læsestof, der bærer historien frem, hvilket dog ikke generede mig synderligt, da det blot var med til at underbygge spillets stemning. Men hvis du ikke er meget for at bladre igennem tonsvis af forskellige dokumenter og bøger i et spil, for at stykke handlingen sammen, så vil det måske genere dig.

Edward og Aline er naturligvis ikke hjælpeløse i deres færd rundt på Shadow Island, selvom de har mange odds imod sig i form af puzzles og horder af monstre. Edward er som sagt bevæbnet fra starten af, men arsenalet i Alone in the Dark IV er enormt, med helt ekstreme våben som laserrifler og granatkastere tilgængelige senere i spillet. Fra tid til anden kan dette få negativ effekt på stemningen, og spillets plot kan degenerere lidt for meget til "find næste nøgle" eller "find det skjulte håndtag", men det sker kun i enkelte perioder på de 2 CD´ere som spillet fylder, og for det meste kan du tilgive spillet dets små skavanker, fordi stemningen og uhyggen er så god.

Gennemarbejdet grafik

De præ-renderede baggrunde er utroligt detaljerige og virkeligt gennemarbejdede. Helt i stil med dem, som vi blev så imponerede over da vi spillede Resident Evil 2. Dertil kommer at begge hovedpersoner er udstyret med en lommelygte, og lyseffekten og selve lyskeglen er helt suverænt lavet. Lyset bevæger sig hurtigt og flydende hen over baggrundsgrafikken, og lyseffekten er realistisk og svinger virkeligt flot, når du bevæger din person. Her mener jeg ikke "det er da meget pænt af en Playstation at være", næh det ser ganske enkelt formidabelt ud! Ok, der er enkelte steder hvor man kan lyse igennem en stenstatue eller andre faste objekter, men det er småting.

Karaktermodellerne er ganske flotte. Det gælder både monstre og de to hovedpersoner, der bevæger sig glidende og ser realistiske ud. Ikke noget med firkantede eller skarpe hjørner i modellerne, der ser ganske levende og menneskelige ud (på nær monstrene naturligvis.de ser meget ikke menneskelige ud). Der er utroligt mange gode effekter, som for eksempel glimt ved våbenskud eller ringe i vandet, når din person vader i vand til brystet. Alle de små effekter er med til at give et virkelig positivt indtryk af grafikken og spillet som sådan.

Lyden er også fantastisk. Før spillet blev udgivet var der rygter om at holdet bag spillet, udviklerne hos Darkworks, havde været ude med båndoptageren og optaget lyde midt om natten i huler, skove og sågar også fra en kirkegård. Om det passer ved jeg ikke, men lyden i Alone in the Dark IV skal under alle omstændigheder have ros. Ligesom lyseffekterne og mørket, der hele tiden omslutter din hovedperson, er lydsporet med til at give spillet en uhyggelig stemning. Lydeffekterne er kun overgået af musikken. Musikkens tempo og stil svinger når der sker noget på skærmen, og det giver en hektisk stemning i action sekvenserne, og en faretruende stemning opbygges af musikken når et monster nærmer sig.

Utroligt flot spil

At udviklerne hos Darkworks har formået at presse så flot og stemningsfuld grafik og lyd ud af den gamle Playstation, kan umiddelbart være svært at fatte. De har endda formået at gøre det uden at spillet bliver langsomt eller uden at slække på kvaliteten i spillets gameplay. Desuden er de midler man har haft til rådighed udnyttet intelligent. Der er pludselige skift i kameravinkel, som når du for eksempel pludselig ser dig selv gennem øjnene på et monster bag et vindue, der er virkelig genialt lavet, og giver spillet en utrolig gennemført stemning og tilføjer til uhyggen.

Alone in the Dark IV er dog ikke uden sine små problemer: spillets sværhedsgrad kan virke afskrækkende, og der er lidt for mange puzzles, der er baseret på "find den rigtige nøgle" konceptet. Men det er småting, og for virkelige fans af survival horror er der ikke noget at rafle om: Alone in the Dark IV er en værdig efterfølger, og et spil, der vil kunne optage dig i dagevis. Om spillet er bedre end Resident Evil og Silent Hill er en anden historie. Alone in the Dark IV har efter min mening et af de bedste plots og den mest interessante baggrundshistorie, vi endnu har set i et survival horror spil, men om det direkte er bedre end Resident Evil er langt hen af vejen en smagssag. Dog er en ting sikkert: Alone in the Dark er et virkelig godt spil, der bestemt ikke skuffer genrefans.smut så ud og køb det.

Spillet er venligst udlånt af Infogrames, der gerne henviser til nærmeste forhandler på 86 18 45 18.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).