Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

THQ bringer os nu endnu et spil om rollingerne, bedre kendt som The Rugrats. Denne gang er det udviklerne hos Avalanche, der står bag spillet, mens n-Space, der udviklede et Rugrats spil for THQ for nogle år siden, er kørt ud på et sidespor. GameSector.dk har iført sig ren ble, og bevæger sig ned i kravlegården for at tage et kig på Rugrats in Paris, The Movie.

Rollinger.i Paris ?
Når man modtager spil og anmelder udgaver af software, så har distributørerne gerne sendt en række forskellige informative ark papir med (udover alle de gratis kasketter, T-shirts, cigarer og sportsfly vi jævnligt modtager, for at holde op med at svine deres produkter til). I forbindelse med Rugrats in Paris var jeg for en gangs skyld henrykt over disse presseark, da jeg må indrømme at jeg anede tæt på intet om The Rugrats. Rugrats in Paris er åbenbart baseret på biograffilmen af sammen navn, der fik navnet Rollinger i Paris, da den gik i de danske biografer. Nu er jeg tilfældigvis ikke udstyret med mindre søskende, så jeg må indrømme at jeg ikke har været i biografen og se filmen.

I spillet tager du kontrol over en af 6 forskellige Rugrats, hvor Kimi, der er introduceret i filmen, er ny, mens de 5 andre er kendt fra den tidligere film og tegneserien i tv. Din Rugrat er fanget i forlystelsesparken Euro Reptarland, der er en form for klon af Disneyland, bortset fra at Anders And og Mickey Mouse er skiftet ud med henholdsvis en grøn 50m høj Gozdilla-agtig dinosaur og en flok små sorte ninjaer. Spørg mig ikke om logikken bag Euro Reptarland, men en stor del af forlystelsesparken indeholder altså flokke af små sorte ninjaer.

Du skal styre din baby rundt i forlystelsesparken (der for resten af en ukendt årsag er komplet rømmet for mennesker). Rundt omkring i parken ligger der røde billetter, som du skal samle op. Disse kan du bytte for forskellige genstande, der åbner op for minispil. En del minispil, der er omkring 16 i spillet, er tilgængelige fra starten af spillet, mens andre kræver den korrekte ting. Hver gang du vinder et minispil, får du en gylden billet, som du skal samle en bunke af for at vinde spillet. Det er simpelt, og den del af spillet hvor du løber rundt i selve forlystelsesparken og samler røde billetter, er udelukkende tidsfordriv til du finder det næste minispil.

For børn...små børn

Kernen i Rugrats in Paris er naturligvis disse minispil, som du skal vinde for at få gyldne billetter. Nogle af spillene er tålelige, nogle få er gode, men rigtig mange er frygtelige. Det er frustrerende at kvaliteten svinger så kraftigt, men de få sjove minispil gør en stor del af spillet værd at spille, i hvert fald for de mindste Playstation spillere. Variationen i mini spillene er generelt god, og som et stort plus, er der virkelig god forklaring ved informations standere, ved hvert enkelt minispil, om hvordan spillet skal spilles og hvilke knapper der skal bruges.

Nogle spil som for eksempel racerkørsel i radiobiler eller en form for shufflepuck, hvor du skal skubbe en bold i fjendens mål kørende i en radiobil, er ganske sjove og har en virkelig god genspilningsværdi. Nogle minispil vil du spille en enkelt gang, som for eksempel Whack a Ninja (inspireret af det klassiske Whack a Rat spil) eller det latterligt simple kampspil Chuckie Chan, mens nogle minispil er så latterligt svære eller komplet intetsigende, at de vil ende med frustrationer og gråd hjemme foran fjernsynet.

Hvad der har besat Avalanche til at gøre flere af mini spillene i Rugrats in Paris så svære som de er, er mig en gåde. Spillets målgruppe er tydeligvis børn, små børn, og spillet er alt for svært for dem (det er for den sags skyld også nogle gange for svært for 26årige spilredaktører). Der er spil hvor du skal kaste med bolde og ramme et bestemt antal bevægende mål, eller hvor du i en lille båd skal ramme en række monstre så de spiler en sang samtidigt, og det er alt alt for svært for de små poder.

Der er multiplayer funktioner i spillet, men det er alt for dårligt og ugennemtænkt. Når nu der er et airhockey spil og et spil med radiobiler, hvorfor så ikke sørge for at man kan spille dem mod hinanden samtidig?. Kodeordet er her "samtidig", hvilket THQ tydeigvis har misforstået, da man kun kan skiftes til at spille de enkelte minispil i multiplayer.

Tja det er vel okay .ikke ?

Grafikken er lidt en blandet fornøjelse. I selve parken ser du din Rugrat i 3D 3. persons synsvinkel, med fast kamera bag personen. Parken er ganske farverig, men føles ikke rigtig som en virkelig forlystelsespark, hvilket nok primært skyldes at den er komplet øde, og at flere at områderne i parken er totalt overdrevne i deres brug af et specielt tema. Ude i selve parken er spillets frame rate forholdsvis lav.til trods for et sandt minimum af animation og bevægelse i baggrundsgrafikken, er spilmotoren ufattelig langsom.

I de enkelte minispil er der som regel lidt mere fart over feltet, men ikke så meget at de små spillere ikke kan følge med. Spillet er dog stadig plaget af polygonfejl og andre *hovsa* fejl i 3D grafikken. Det er nok ikke noget de små spillere ligger mærke til, da spillet er utroligt farverigt, med masser af farverige og forholdsvist skarpe detaljer.

Lyden har THQ ikke sluppet så godt fra. Der er en del tale i spillets intro, der er virkelig svær at forstå, fordi den dels er udtalt med Rugrats barnlig accent og dels er af meget lav kvalitet. Dertil kommer små brudstykker af tale under spillet, som der desværre ikke er megen variation i, hvilket betyder det bliver meget trættende i længden. Musikken er for det meste ganske positiv, på en glad og lystig måde, der helt sikkert vil gå rent ind hos de små.

Okay børnespil

Der er dumme problemer i Rugrats in Paris, problemer, der kunne have været undgået. Lidt mennesker og liv i parken og lidt mere interaktivitet ville have gjort spillet meget bedre. Det kan også siges om sværhedsgraden, der ville have gjort spillet mere underholdende, hvis den var blevet sænket (selv på laveste niveau er nogle minispil for svære). Parken er enorm og det bliver lidt kedelig at traske rundt i den, når den er komplet tom for mennesker, og det føles som om der er tusinder af kilometer mellem hvert minispil.

Det er klart at der er en vis genkendelighedsværdi gemt i Rugrats in Paris. Unger, der elsker Rollinger i tv, eller netop har set filmen på video eller i biffen, vil naturligvis nok finde spillet betydeligt mere underholdende end børn, der ikke kender persongalleriet. De mange minispil giver god variation, frem for de klassiske platformspil, som mange børnespil er bygget op omkring. Men der er stadig fejl og en sværhedsgrad der er for høj, der ødelægger det samlede indtryk.

Spillet er venligst udlånt af Infogrames, der gerne henviser til nærmeste forhandler på 86 18 45 18.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).