Tropico

Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Et af de spil jeg har glædet mig mest til i år, er uden tvivl PopTop Softwares strategispil Tropico. Lige siden jeg stiftede bekendtskab med spillet, da det stadig var under udvikling, har jeg fulgt Phil Steinmeyers arbejde med Tropico nøje, og nu er ventetiden endelig forbi. Jeg kan tage uniformsjakken på, tænde en Hoyo de Monterey og sætte mig godt til rette i stolen, for jeg er nu officielt El Presidenté, og mit hemmelige politi sørger for at mit ord er lov.

Indbydende og bjergtagende.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har siddet oppe hele natten med et computerspil, som jeg bare ikke kunne få mig selv til at slukke for (jo det kan jeg faktisk godt.det var den 5. december, da jeg anmeldte Shenmue til Dreamcast, men det er mere effektfuldt at sige at jeg ikke kan huske det). Tropico sætter du dig i rollen som diktator, over en lille latinamerikansk ø, og det bliver dit ansvar at udvikle det lille samfund, så dine indbyggere er tilfredse, og du selv får sat en pæn skilling til side på din bankkonto i Schweiz.

Ved første øjekast kan man forfalde til at sige at Tropico er en blanding af Sim City og Railroad Tycoon II (som PopTop Software for resten også har lavet), men det er mere fair at sammenligne Tropico med Holiday Island, fra det forholdsvist ukendte firma Sunflowers, krydret med et snært af Sim Island. Dog er der ingen af de spil du kan sammenligne Tropico med, der formår at komme tæt på den intelligens og den flotte sociokulturelle simulation, der gemmer sig under overfladen i Tropico. Det er intet mindre end bjergtagende.

Solidt gameplay.

Du kan enten vælge an spille en af omkring 10 forskellige missioner, der alle er forholdsvis svære, eller du kan sammensætte din egen mission, ved at definere spillets parametre, så du får en sværhedsgrad der passer din stil. Det ville have været rart med en form for kampagne, men det er der ikke blevet til desværre og multiplayer lader til at være røget samme vej. Når så du har defineret hvordan din ø skal se ud, skal du vælge hvilken diktator du vil spille. Man har inkluderet en masse virkelige diktatorer, som for eksempel Haitis Papa Doc Duvalier, Argentinas Eva "Evita" Perón, Panamas Manuel Noriega og naturligvis Cubas Fidel Castro. Du kan selv lave din egen diktator, ved at bestemme hans baggrund og give ham forskellige egenskaber, der påvirker folkets syn på ham i spillet. Det er ganske sjovt og der er et væld af valgmuligheder.

Når spillet er i gang har du to grundlæggende ting at arbejde med. Du skal tjene penge for at kunne forbedre din nations økonomi og dine beboeres levestandard, og endnu vigtigere: du skal sørge for at du politisk kan beholde magten, da du ellers taber spillet. De økonomiske virkemidler er i starten af spillet begrænset til at du kan anlægge forskellige gårde eller miner, der ikke kræver trænet arbejdskraft eller elektricitet, men kan bemandes af de få indbyggere (kaldet Tropicans), som du starter med. Men efterhånden som du tjener penge kan du udvide med mere reel industri, eller du kan (og bør) kaste dig over turisme, for at narre penge fra de godtroende amerikanske pengestærke turister, der syntes at dine slumbyer er "hyggeligt sydlandske" og gerne betaler en formue for et hotelværelse med havudsigt.

Politik er straks mere besværligt. Når først din økonomi er solid og du har en stabil indtægt fra landbrug, industri og turisme, er det svært at tabe spillet på den konto. Men politisk er du altid i fare. Hver enkelt Tropican har sine egne holdninger, mål, drømme og behov. Du kan se hvor tilfreds han er med sit arbejde, du kan se hans familiære forhold, hvor sulten eller træt han er og naturligvis hvad han syntes om dig som leder. Desuden er han tilknyttet diverse fraktioner, der afspejler hans interesser og politiske standpunkter. Der er fraktioner som kapitalisterne, kommunisterne, naturalisterne, de intellektuelle og ikke mindst den religiøse fraktion. Hver af disse fraktioner er vigtige at holde dig gode venner med, men da nogle fraktioners mål er modstridende (byg en ny fabrik og gør kapitalisterne glade, mens naturalisterne vil blive fortørnet over den stigende forurening) kan du umuligt blive elsket af alle. Et andet problem er at de fleste indbygere på Tropico har tilknytning til mere end en fraktion. Problemerne opstår når Tropicanerne får den komplet tossede ide, at de vil have et demokratisk valg. Du kan altid nægte at afholde valg, men den slags kan starte demonstrationer, strejker eller få nogle fraktioner til at danne bevæbnede kontrarevolutionære styrker, der så vil forsøge at angribe dine styrker eller ødelægge din by.

Men du har stadig flere virkemidler for at beholde magten. Du kan naturligvis sørge for at alle Tropicans har det godt, har en billig og ren bolig, får mad, har et tilfredsstillende job, får lægehjælp og bliver underholdt fra tid til anden. Du skal også sørge for at de alle tjener godt (her er et problem med kommunisterne, der ikke er glade for store lønforskelle i din befolkning, men en vis form for lokkemad er nødvendig, for at lokke folk til de mindre spændende jobs). Desuden har du forskellige politiske virkemidler som en række love eller forbud og restriktioner, der på forskellig vis får indflydelse på dine indbyggere. Lovene kan primært ændre tendenser i befolkningen, blandt andet ved at forbyde mere end et barn per familie, eller ved at indføre straf for at svine på gaden.

Men mulighederne stopper ikke der. Du kan lefle for enten USA eller Sovjetunionen (spillet starter i 1949, så der er masser af koldkrigsstemning), for at score handelsaftaler eller ulandsstøtte. Hvis du får aftaler med USA, vil det bringe naive amerikanske turister med tegnedrengen fyldt med stærk valuta til din ø, mens Sovjet kan bygge indbringende missilbaser på din ø (*hust * Cuba-krisen *host*). USA og Sovjetunionen holder øje med alle dine byggerier og love, så hvis du opfører dig som en god kapitalist og holder demokratiet højt, så bliver USA glade, mens en stærk kommunistisk linje, vil vinde popularitet hos russerne.

Politik sker meget overordnet og påvirker alle indbyggere i din stat, men du kan også bruge mere ekstreme midler, som valgsnyd, eller virkemidler mod enkelte personer, som likvidering eller fængsling, hvilket virker ganske godt mod de irriterende frisindede politiske modstandere. Dog vil den slags blot opildne befolkningen endnu mere, og du kan risikere at det ender med gadekampe mellem dine sikkerhedsstyrker og den oprørske befolkning. I værste tilfælde kan det ende med et coup d'état.

Du kan bygge omkring 60 forskellige typer af bygninger. Flere af dem har ekstra udvidelses muligheder, der kan forbedre bygningen, så som et loftvindue i en fabrik, der giver bedre arbejdsklima, og som hjælper med til at holde dine arbejdere glade. Varer bæres rundt fra hus til hus i en stil ikke helt ulig den man kender fra Settlers, hvor dine Teamsters slæber varerne rundt, så mangel på teamsters kan betyder seriøse økonomiske øretæver. Flere bygninger kræver uddannet personale eller uddannede arbejdere, som du kun kan få ved at bygge en skole eller invitere udlændinge til at arbejde på din ø, hvilket dog koster en betydelig sum. Her er endnu et politisk problem. Jo flere og jo mere du uddanner dine arbejdere, jo større bliver deres tilslutning til den intellektuelle fraktion, der hurtigt vil kunne gennemskue valgsnyd eller andre ulovligheder, i form af overførsel af statslige midler til din private bankkonto.

Micromanagment ?

Som du sikkert har regnet ud, så er der bunker af ting at holde øje med i Tropico. Masser af grafer, tal og bjælker, der viser dig hvordan dit samfund er skruet sammen. Dog er spillets menuer hurtige og lette at navigere, og vis du er ved at miste overblikket kan du altid bremse tiden i spillet. Men den model som spillet er bygget over, fungerer virkelig realistisk, så det faktisk er muligt at drive et kapitalistisk samfund, men du kan også vælge at satse på ren kommunisme, og se om du kan få det til at fungere. Det er smukt og gennemført, og efter nogle timers spil, danner der sig et billede af den utroligt intelligens der er puttet ind i spillet.

Alle de mange detaljer betyder dog også, at der er en del micromanagment, især når din befolkning vokser sig tilpas stor. At styre lønninger, skal for eksempel gøres ved at klikke på hver enkelt bygning og så hæve eller sænke lønnen, for alle ansatte i den enkelte bygning. Når man for eksempel har 10 gårde, kan det blive lidt irriterende i længden. Men ellers er micromanagment en betydelig del af spillet, og for det meste er det ikke frustrerende eller irriterende, da selv små ændringer kan spores i spillet.hvis du da ellers kan finde den rigtige graf og ved hvilken funktion en ændring kan få. Der kommer manualen til hjælp, for langt hen af vejen forklarer den hvordan spilsystemet er skruet sammen.

Men det er helt sikkert at man skal ikke være bange for micromanagment, hvis man skal spille Tropico. Spillet er en helt fantastisk simulation, med masser af humor og underholdningsværdi, men hvis du afskrækkes af mange forskellige små gøremål, eller hvis du hellere vil kaste dig ud i hidsig action, så er du nok nød til at holde dig fra Tropico. Andre spillere, der kan lide simulationer, og syntes den manglede politik og realisme i spil som Sim City 3000 var irriterende og ødelæggende for spillets appel, vil finde Tropico som en åbenbaring.

Grafik, lyd og stemning... hele 3 ting

Tropico benytter en forbedret Railroad Tycoon II grafikmotor, der virkelig giver liv og detaljerigdom i grafikken. Lad det være sagt med det samme: Tropico er utroligt flot. Personer og dyr i spillet er små, men meget detaljerede, 3D modeller, hvilket også gælder for de forskellige bygninger, der er også er meget stemningsfulde og fyldt med små sjove detaljer. I det hele taget er Tropico behageligt at se på; alting er meget klart og tydeligt, og selvom der er mange menuer og grafer, er det overskueligt sat op og præsenteret i flot grafik. Alting ser veldesignet ud, og spillet har lidt af Rollercoaster Tycoons charme, da det faktisk er ganske underholdende at sidde og se på dine indbyggere tøffe rundt, eller holde øje med hvad de tænker og føler, vises i en taleboble over deres hoveder, ligesom i Rollercoaster Tycoon.

Lyden er helt i top. Den består af utrolig stemningsfuld latinamerikansk underlægningsmusik. Nogle af musikstykkerne bliver der endda sunget på, hvilket giver en hel genial stemning. Dertil kommer din rådgiveres stemmer, der er indtalt med stærk forvrænget engelsk, med en smule spansk accent, der virkelig giver en god, om end lidt humoristisk, stemning i spillet.

Alt hvad jeg forventede.

...og meget mere til. Tropicos komplekse spilmodel overraskede mig meget. Jeg havde forventet den flotte grafik og den underholdende humor, men jeg havde bestemt ikke troet at PopTop kunne gøre Tropico så kompleks, som det faktisk er lykkes for dem. For fans af bygge baserede simulationer, som Sim City eller Railroad Tycoon II, kan der ikke være nogen tvivl: Tropico er et must have; din hverdag vil ikke føles komplet, før du har købt og spillet Tropico. Andre, der ikke kan lide spil med for mange detaljer, eller for mange tal og statistikker, vil sikkert blive forvirret af Tropico, så de kan lige så godt spare de 400 kroner spillet koster, for Tropico er ikke for alle og enhver.

De værste per småfejl, blandt andet et problem med at finde den person, der stiller op i valget imod dig, så du kan eliminere eller arrestere ham, er blevet løst i en patch, der kan hentes fra PopTop´s hjemmeside. Desuden er fejlen hvor man kunne bygge vejen i havet også blevet løst, så de to værste fejl og mangler jeg oplevede, er allerede blevet rettet. Det skal Poptop have ros for.

For mig er der ingen tvivl: Tropico er underholdning i topklasse, i et spil, der formår at sætte nye milepæle inden for genren. Tropico har alle de elementer, der skal til for at blive en udødelig klassiker på højde med Sim City serien eller Railroad Tycoon.bare vent og se.

Spillet distribueres herhjemme af K.E. Media, der med glæde oplyser nærmeste forhandler på 89 44 22 33.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).