Der er ting man vil huske for evigt. Det første kys, sin første cykel, første styrt på før omtalte cykel efterfulgt af første kraniebrud og første tur på hospitalet og ikke mindst første gang man spillede et Final Fantasy spil. Final Fantasy til Playstation har bjergtaget os, og millioner af andre spillere, i mange år og nu er Final Fantasy IX endelig kommet helt til Danmark, hvor vi endnu engang må konstatere at ingen kan lave spil som gutterne hos Squaresoft.
Smukt og klassisk
De fleste Playstation ejere har nok på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med Final Fantasy serien, der uden sammenligning, er nogle af de bedste rollespil nogensinde lavet. Final Fantasy VIII var en kende for hi-tech og havde et noget neutralt persongalleri i forhold til de mere adspredte og farverige personer i Final Fantasy VII. Final Fantasy IX går på mange området et skridt tilbage, imod det interessante persongalleri og imod et betydeligt mere fantasy-orienteret spil miljø. Det vil helt sikkert henrykke alle fans af Final Fantasy at høre, at Square faktisk har formået at overgå sig selv, når det kommer til karakterdesign, og at både Black mages, Chocobos og Mogs optræder i spillet.
Final Fantasy IX tager os med til The Mist Continent, der som navnet antyder er dækket af tætte mystiske tåger. I starten af spillet befinder vi os nærmere bestemt i kongeriget Alexandria, hvor vores hovedperson Zidane møder den sorte troldmand Vivi, Prinsesse Garnet og hendes livvagt Steiner. Eller rettere Zidane kidnapper Garnet, stakkels Vivi bliver rodet ind i kidnapningen og Steiner forfølger naturligvis prinsessen og hendes kidnapper, med det resultat at de 4 rodes sammen til en noget mærkværdig eventyrgruppe. Hele kidnapningen, der finder sted under en byfestival i Alexandria, viser sig dog at være spildt arbejde, for Garnet har længe søgt efter en vej ud af Alexandria, grundet hendes magtsyge og småskøre mor, der pludselig og tilsyneladende uden grund, driver krig mod deres fredelige nabo Lindblum.
Det leder naturligvis til, at den lille gruppe begiver sig ud på en rejse for at løse mysteriet om hvorfor Garnets mor er blevet magtsyg, og for at finde ud af hvem Garnet egentlig er, da en del mystik omspænder hendes baggrund. Det bliver et eventyr der, i klassisk Final Fantasy stil, åbner op for et større underliggende plot, som du rodes ud i, og som jeg bestemt ikke vil ødelægge ved at afsløre her. Final Fantasy IX har ligesom Final Fantasy VII en utrolig god historie, med masser af sving og twists i plottet, så du ikke kan vide dig helt sikker på historiens udfald, før den endelige kamp er overstået. Spillet har utrolig stort fokus på handlingen, endda mere end de to berømte forgængere, hvilket er en positiv oplevelse, efter det noget uklare og mudrede plot i Final Fantasy VIII. At der er større fokus på handlingen betyder dog også at spillet i starten er kraftigt lineært, men du får dog også lov til at udforske spillets enorme verden på egen hånd. Som sædvanligt krydres spillets plot med masser af små minispil, sideløbende historier og masser af steder at udforske, der ikke nødvendigvis relaterer sig til spillets handling.
Imponerende persongalleri
Final Fantasy IX præsenterer et af de mest interessante persongallerier i et computerspil nogensinde. Spillets hovedperson Zidane Tribal (der for resten har en hale, af ukendte årsager) er en utroligt underholdende, frisk og livsbekræftende tyveknægt, der er et rart brud med de traumatiske og indelukkede personer som Squall og Cloud var i de to foregående spil. Vivi, den sorte troldmand, er en lille elskværdig, men små klodset gut, der har en utrolig charmerende personlighed og han giver spillet masser af liv og humor, hver eneste gang han er på skærmen. Resten af galleriet er mindst lige så imponerende designet, med Steiner i en rustning mange numre for stor, den lille egocentrerede og stædige blot 6-årige Eiko, der er dybt forelsket i Zidane og ikke mindst Frey, der bedst kan beskrives som en blanding imellem en ged og en kat.
Den mest specielle person i Final Fantasy IX er dog uden sammenligning Quina Quen, der nærmest er en forvokset blanding imellem et menneske og en tudse. Hun har konstant sin tunge hængende helt ned til navlen, og lader til at kunne overleve de mystiske hændelser, uden så meget som en plet på hendes kjoleagtige forklæde eller hendes kokkehue. Quina kan spise alt, inklusiv de monstre du møder, hvorfor hendes våben naturlig nok er en gaffel. Hun lærer nye færdigheder fra de monstre hun fortærer, så hun fungerer som en form for omvandrende Enemy Skill fra Final Fantasy VII. Kun prinsesse Garnets personlighed falder lidt igennem, og hun minder alt for meget om den stereotype hjælpeløse prinsesse, kendt fra klichéfyldte rollespil.
Alle personerne anvendes flittigt i spillets mange cut scenes, og deres personlighed kommer flot til udtryk. Desuden anvendes såkaldte “Active Time Events”, der er små filmklip, der afbryder spillet, hvor du kan iagttage hvad de andre personer i din gruppe laver, når gruppen ikke er samlet (typisk når du udforsker byer). I Disse Active Time Events, kommer personernes følelser og tanker virkelig frem, og du får en meget dybere fornemmelse for hver enkelt person i spillet, end du tidligere har oplevet i et Final Fantasy spil. I det hele taget skal man opleve persongalleriet, før man kan få forståelse for hvor dybe følelser det er muligt at få for personerne, til trods for at det blot er et computerspil.
Nyt spilsystem.som sædvanligt
Traditionen tro er der lavet et helt nyt spilsystem til det nye Final Fantasy spil. Kampsystemet er dog det samme velkendte realtime system, der har fulgt Final Fantasy serien længe. Største forskel er at der er at der nu kan være 4 personer fra din gruppe med i kampen, frem for de traditionelle 3 (nogle af de ældre Final Fantasy spil havde også 4 fra gruppen i kamp hvis jeg husker rigtigt). I kamp tager det et vist antal sekunder før en person kan handle, hvorefter du giver en ordre til personen om at angribe, bruge en genstand eller anvende magi. Det er et simpelt system i starten, men som dine personer udvikler sig, tjener erfaring og stiger i niveau, kommer der utroligt mange facetter med i kampene.
Kortspillet fra Final Fantasy VIII dukker op igen i en revideret form. Du kan igen samle og spille med nogle kort, dog med et andet og lidt mere uigennemskueligt regelsæt. Personligt syntes jeg ikke kortspillet i Final Fantasy IX er nær så godt som spillet i forgængeren. Andre ting, der er ved at være standard i Final Fantasy, er evnen til at “summon” (hidkalde) monstre i kamp, der kan påføre fjenden stor skade. I Final Fantasy VII var det ved hjælp af stoffet Materia, i Final Fantasy VIII var det guardians og i Final Fantasy IX hedder de nu Eidolons. Stort set intet er ændret ved det koncept.
Der hvor der er sket størst ændringer er i magi og færdigheder. I Final Fantasy IX lærer den enkelte person nye færdigheder eller ny magi, hver gang han får en ny ting eller et nyt våben. Hvis du fjerner tingen fra personen igen, så mister han egenskaben, hvis ikke han har tjent skillpoints nok til at beholde den. Det er et ganske godt system, der tvinger dig til at købe stort set alle genstande du finder, og det tvinger dig desuden til nogen gange at bære udstyr, der ikke er optimalt, blot for at lære nye færdigheder.
Cyberkunst eller Computerspil ?
Lad det være sagt med det samme. Grafikken i Final Fantasy IX kan bedst beskrives som bjergtagende, uendelig smuk og perfekt på sådan et niveau, at det næsten kan virke forstyrrende for selve spillet. Det kommer ikke flottere, glattere eller smukkere på den gamle Playstation. Basta!. Spillet har utroligt smukke præ renderede baggrunde, der er spækket med flotte detaljer, der giver spillet liv og stemning i hidtil uhørt grad. Det er svært ikke at komme til at sidde og glemme hvad der sker i spillet, imens du sidder og nyder grafikken med underkæben på gulvet. Fjenderne, personerne, effekterne, omgivelserne . . det hele er så utroligt smukt lavet at det skal ses for at kunne forstås.
Spillets cutscenes, og dem er der mange af, er helt fantastiske. De er hurtige, flot lavet og igen noget af det smukkeste jeg har set på Playstation, eller på nogen som helst spilleplatform for den sags skyld. Filmklippene er ikke blot uendeligt godt lavet, men de kommer med tilpas mellemrum, og bærer spillets handling frem, så du slet ikke kan ligge spillet fra dig. Du må bare lige se hvad der nu sker, eller opleve den næste cut scene.
Karakter animationen er en vigtig del af grunden til at Final Fantasy IX´s persongalleri er så stærkt som det er. Alle personerne er utroligt flot lavet og de har alle meget tydelige særpræg og kendetegn. De er utroligt varierende og levende at se på, både i deres 3D form, som du styrer dem rundt i spillet og i kampene, men også i de utroligt flotte cut scenes. Vivis personlighed kombineret med den geniale animation af den lille fyr vil med sikkerhed tage Final Fantasy fans med storm.
Grafikken under kampene er lige så smuk som den er i de foregående spil. Især de visuelle effekter fremkaldt af magi er helt fantastiske, og de formår at køre i højt tempo, selv mens kameraet hopper og danser under 3D kampene, for at give dig den mest actionfyldte dækning af begivenhederne.
Musikken er, som sædvanligt kan man næsten sige om Final Fantasy spil, af utrolig høj standard. Den er lavet af Final Fantasy veteranen Nobuo Uematsu, og indeholder et par virkelige episke og mindeværdige melodier. Lydeffekterne er glimrende, klare og der er masser af dem. Eneste klage er at der er enkelte melodier, der skiller sig ud fra det ellers gode soundtrack. Det er ikke fordi de er direkte dårlige, men de er ikke i lige så høj kvalitet som resten af spillets musik.
Næsten umuligt at dække
Et så stort spil som Final Fantasy IX er utroligt svært at anmelde, for der er så mange spændende facetter, så mange interessante detaljer og tusinde ting man gerne vil fortælle om. Men det må være nok at sige, at der er underholdning til vel over 60 timer i Final Fantasy IX, og hvis du er fan af serien eller rollespil, vil du ikke kede dig et sekund imens du spiller. Ingen andre rollespil til Playstation på det danske marked, kan efter min mening komme tæt på den perfekte helhed der er Final Fantasy IX.
Man kan let lade sig overvælde af grafikken og musikken i Final Fantasy IX, men det er langt fra det eneste, der er perfekt gennemarbejdet. Spillets gameplay er solidt og underholdende, og selvom det er pakket ind i fabelagtig grafik er gameplayet og persongalleriet spillets to bedste dele. Alle spillets enkelte dele går op i en højere enhed, der vil suge dig ind i spillet og ikke give slip før du falder død om af sult, eller før Falck slæber dig bort efter at de er blevet alarmeret af en bekymret familie.
Selvom Final Fantasy IX på mange måder blot er meget mere af det samme som de foregående spil, er der stort set intet argument for ikke at købe spillet og forkæle dig selv med en visuel og spilmæssig oplevelse af de bedre i de uger du vil more dig i selskab med Vivi, Garnet, Steiner og Zidane. Top karakter til Final Fantasy IX. Hvis du kun har penge til et spil i denne måned, så vær sikker på at det bliver Final Fantasy IX.
Tak til Infogrames, der gerne vil hjælpe med at finde nærmeste forhandler på telefon 86 18 45 18.
Loading ...
