Gameboy Color: I denne søde juletid, hvor julesneen falder hvid, kommer der fra Ubi bud, om at Aladdin nu er kommet ud. Sådan kunne vi blive ved med julerim om Ubi Soft´s næste Disney spil til Gameboy Color, men i stedet vælger vi at kigge nærmere på spillet, da det virker mere relevant.
Crawfish over det hele
Crawfish Interactive har haft travlt. Og når de har travlt har Ubi Soft travlt og i sidste ende får vi travlt. Crawfish, der er stor udvikler af spil til Gameboy Color, står blandt andet bag denne titel, der er baseret på Disneys tegnefilm om Aladdin, der sikkert ikke er gået ubemærket forbi ret mange danske børnefamilier. At spillet er et simpelt platformspil vil sikkert ikke afskrække det yngste publikum fra at spille, for der står jo “Disney” på kassen, så der må jo være godt.
Platformspil kommer i spandevis til Gameboy Color, så der er hård konkurrence om kundernes interesse og spareskillinger. Men at anvende et Disney licens, som i dette tilfælde er Aladdin, er som regel en god måde at skaffe sig opmærksomhed på og samtidigt anvende personer, som børnene kan forholde sig til og allerede kender før spillet starter. Aladdin er da også over gennemsnittet, men er bestemt ikke uden fejl eller mangler, og der er lang vej op til Rayman.
Det grundlæggende gameplay er et klassisk platformspil. Som den gæve tyveknægt Aladdin, skal du komme igennem baner, der er centreret omkring byen Agrabah og det omkringliggende terræn, der blandt andet inkluderer en ørken og en bjerghule. Hvad enten du løber gennem ørkensand eller hopper fra tagryg til tagryg dybt inde i Agrabah, er gameplayet fundamentalt det samme: Aladdin er bevæbnet med sit sværd, en bunke æbler som han kan kaste med og et par stærke ben, og det er alt hvad han skal bruge for at komme igennem banerne, der traditionel tro er fyldt med fjender som slanger, røvere, vagter og alverdens andet rakkerpak. Der er 11 sådanne baner at passere, før du har vundet spillet.
Puds lampen Crawfish
På mange måder er Aladdin et meget gennemsnitligt spil. Banerne indeholder alle de ting du ser i de typiske platformspil, i form af fælder, platforme der bevæger sig, gulve der forsvinder når de berøres samt svingende reb. Det er i det hele taget svært at se på gameplayet, om der er noget som helst nytænkende ved Aladdin. Men det gør heller ikke alverden, hvis blot spillet er sjovt, underholdende og spilbart. På mange områder er Aladdin ganske sjovt. Banerne er forholdsvis udfordrende og nogle af dem er ganske varierende. Men Aladdin er langt fra virkelige klassikere som Rayman eller Alfreds Adventure. Der er dog en enkelt eller to baner der skiller sig ud fra resten. I stedet for at løb og hoppe flyder Aladdin på sit magiske tæppe, men det ændrer grundlæggende ikke ved fornøjelsen ved at spille.
Problemerne i Aladdin er lette at opdage. Spillet er ikke alt for god til at opdage hvornår du har kollideret med en fjende, eller mere vigtigt hvornår en fjende har rørt dig. Så det ender med at fjender kan give dig skade uden overhovedet at have rørt dig. Desuden er der fejl i grafikken (eller i skærmens scroll, det er ikke lige til at gennemskue hvor fejlen er ). Det gør at grafikken, især fjender eller andre ting der bevæger sig, fra tid til anden blinker og forsvinder i et split sekund eller to. Det er irriterende at se på, men er dog ikke direkte skadeligt for spillets gameplay.
Mellem hver bane er et lille minispil, hvor du kan vinde ting som flere æbler at kaste med (æblerne virker i forvejen som et utroligt klodset og ikke særligt effektivt våben, så der er ikke den store gevinst i det), point eller ekstraliv. Banerne er ganske udfordrende, men heldigvis er Aladdin ikke et af de spil hvor helten dør efter første berøring med en fjende, hvilket hjælper sværhedsgraden lidt.
Intet bifald, men anerkendende nik
Grafisk er Aladdin i den lidt tamme ende. Mange af banerne ligner hinanden meget, og de fleste baner er ikke særligt varierende. Generelt er hver bane holdt i sit eget tema, for eksempel baggårde, ørken eller en hule, hvilket betyder at den enkelte bane ikke har meget variation at byde på, mens du spiller banen igennem, desuden er der ikke anvendt for mange farver på banerne, hvilket ikke hjælper på det samlede grafiske indtryk. Spillets lydspor er som vi kan forvente det fra et Gameboy Color spil, ikke alt for godt, men heller ikke irriterende dårligt.
Generelt er Aladdin et udmærket spil til børn. Det er ikke alt for kompliceret, eller kræver udførslen af komplicerede spring eller manøvrer at gennemføre. De fleste baner er utroligt ligetil, og kræver sjældent meget mere end at du blot skal holde Aladdin i live til slutningen af banen. Spillets målgruppe taget i betragtning, der for resten er 6 år og op, opfylder spillet sin rolle ganske godt. For de ligt ældre spillere er der ikke udfordring eller underholdning nok i Aladdin, til at begrunde et køb. Så køb hellere Rayman, hvis du er på udkig efter et platformspil, men hvis du har børn i Disney-alderen, så er Aladdin nok bedst.
Aladdin kommer ikke til at revolutionere spilmarkedet, og Crawfish Interactive har da bestemt heller ikke skulle bruge mange dage på at designe konceptet bag spillet. Det er lidt en skam at Aladdin er plaget af uheldige fejl, for som sådan er det grundlæggende gameplay udmærket, selvom lidt mere handling imellem banerne, bestemt ikke ville have skadet.
Spillet er doneret / udlånt med et smil fra Ubi Soft Danmark, der er behjælpelige med at oplyse nærmeste forhandler på telefon: 38 32 03 00.
Loading ...