3A168350_00004570_59-normal-Xmen.jpg

X-Men: Mutant Academy

Score: 2
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Gameboy Color: Fra tegneserie til film til din Gameboy Color. Spillet X-Men Mutant Academy er lavet af Crawfish Interactive, som de fleste nok husker for spil som Street Fighter Alpha og Bust a Move 4 til Gameboy Color. X-Men Mutant Academy læner sig tæt op Street Fighter Alpha, men hverken det, eller alle verdens superhelte og mutanter kan redde spillet fra at være elendigt.

For pokker da !!

X-Men Mutant Academy er et godt initiativ, der helt sikkert kunne have udviklet sig til en godt spil med et rimeligt solidt gameplay. Desværre er filmen knækket et eller andet sted i spillets udvikling og tilbage er et kampspil, der hverken formår at udfordre eller underholde. Problemerne med spillet er mange og der er kun få elementer der formilder den endelige dom over dette stykke cyber-affald.

Spillet lader dig spille 11 forskellige mutanter (hvoraf du kun har 9 til rådighed fra starten af spillet, og to skal befries), i et kampspil, der ved første øjekast ligner Crawfish Interactives tidligere meget roste spil Street Fighter Alpha. Du kan enten vælge at kæmpe traditionelle training og battle modes, der åbenbart er ved at være obligatoriske for kampspil, selv til den lille håndholdte. Spillets styrke burde være Story Mode, hvilket også er den mode du skal spille hvis du vil befri nye mutanter. Nu skriver jeg “burde”, for Story Mode er netop et af de store problemer i spillet.

Nu kan det godt være det bare er mig, der husker forkert eller sætter for store krav. Men plejer en “Story Mode” ikke at inkludere en eller anden form for historie eller et plot ? I Mutant Academy er story mode blot en lang række slagsmål, mod de resterende mutanter fra spillet, uden det mindste plot eller historie imellem kampene, på nær en enkelt bemærkning om at det går virkelig godt og at du bare skal klø på for at vinde. Det er direkte idioti at den slags kan kaldes en story mode, når der ikke engang er skyggen af en historie eller en handling i nærheden. Suk.

Kampsystem ? Hvor ?

Det der gjorde Street Fighter Alpha populært, og til det bedste kampspil til Gameboy Color, var kampsystemet, der var forholdsvis avanceret for en Gameboy at være. Der var masser af bevægelser og angreb, som du kunne udføre, du kunne lave såkaldte combos, det vil sige kombinationer af angreb, og vigtigst af alt: dine modstandere gjorde faktisk aktiv modstand. I Mutant Academy er det en helt anden sag. Du kan åbenbart ikke lave combo angreb, hvilket seriøst skader spillets underholdningsværdi. Der er dog en del angreb at lave, men kampene i Mutant Academy er alt alt for begrænsede, både hvad angår modstand og hvad angår gameplay. Groft sagt kan du vinde alle kampene, og derved også vinde spillet, ved at blive ved med at udføre det same slag eller spark igen og igen, fordi computeren spiller elendigt.

Det er direkte katastrofalt når et kampspil ikke formår at yde nok modstand eller at AI`en er så svag at du ikke behøves udføre mere end det samme angreb. Så hjælper det ikke at Mutant Academy lader dig spille som din favorit mutant fra tegneserien eller at der er inkluderet en såkaldt “rage bar”, der langsomt stiger efterhånden som kampen udvikler sig. Når denne “rage bar” er fyldt kan du bruge et specielt angreb, der er forskelligt fra person til person, og er afhængigt af de specielle kræfter den mutant du spiller med har. Men dit rage angreb fungerer intet mindre end elendigt, og det lader primært til at være computerspilleren, der får noget ud af det, hvilket effektivt dræber hele ideen med at have en “rage bar” til at begynde med.

Superhelte eller ej.det stinker

Der er kun en ting der kan formilde dommen over Mutant Academy (måske to, men mere om det senere). Det er grafikken. Den er skarp, hurtig og ganske farverig. Den er helt på højde med Street Fighter Alpha, og er dejlig varierende. Musikken er knapt så god, men dog stadig tålelig. Lydeffekterne er begrænsede og har da også kun minimal indflydelse på spillet, så hvad angår lydspor scorer spillet ikke ekstra point.

Den ting der desuden kan formilde dommen er at Mutant Academy er designet til brug med link kabel, så du kan kæmpe imod dine venner. Problemet er bare at kampsystemet stadigt stinker, selvom du kæmper mod et andet menneske i stedet for computeren. Det forbedrer ikke spillet synderligt at mutanten du kæmper imod er styret af et menneske, når det er de samme problemer der plager gameplayet som i story mode: det er for let at vinde med det samme angreb. Men ikke desto mindre er det et positivt tiltag at du faktisk kan kæmpe imod en anden spiller, og ikke er tvunget til at blive frustreret over spillets svage AI. Street Fighter Alpha blev i sin tid netop kritiseret for ikke at understøtte link kabel. Det kræver dog lige at du kan finde en anden spiller der har været naiv nok til at give penge for Mutant Academy.

Problemerne for Mutant Academy er alt for mange til at kunne forsvare at spillet er en investering værd. Med mindre du er hardcore X-Men fan vil jeg hellere anbefale Street Fighter Alpha. Mutant Academy havde rammerne til at blive et godt spil, men henholdsvis svag AI, der tillader at du vinder kampene ved blot at sidde og hamre på A eller B knappen, samt en manglende story i story mode, knækker ryggen på spillet. Det er en skam for spillets grafik og koncept kunne have bragt det foran Street Fighter Alpha, og vi ved at Crawfish Interactive kan gøre det bedre, meget bedre.

Spillet er venligst udlånt / doneret af de flinke mennesker hos Nintendo – Electronic Fun, der med glæde viser vej til nærmeste forhandler, hvis du ringer 89 44 22 35.

Gamesector Frarder

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvorr han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).