Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

En ting er sikkert: ITE Media har set Indiana Jones and the Templa of Doom. Hugo Jagten på Solstenene er en blanding af før nævnte Indiana Jones film og Playstation spillet Crash Bandicoot, der samlet er et fornøjeligt børnespil til Sony Playstation. Men selvom spillet er godt lavet er det ikke uden sine problemer.

Hey, lady! You call him Dr. Jones!

Indiana Jones har fået konkurrence fra en ny helt. Den nye eventyrer og piskesvingende helt, er hverken arkæolog eller for den sags skyld et menneske. Det er skærmtrolden Hugo, der er taget til en ø ud for Sydamerikas kyst. Midt i den dybe jungle på øen findes nemlig Kiku-folket, der grundet en uheldig hændelse med Afskylia og hendes håndlanger Don Kroko, er i overhængende fare. Afskylia, eller rettere Don Kroko, har blokeret vulkanen nær Kiku-folkets landsby, og et vulkanudbrud er nu lige på trapperne. Hugo er dog kommet til undsætning, og hans opgave bliver at finde 3 magiske solsten (hvem mumler Indiana Jones and the Temple of Doom ?), for at redde landsbyen. Vi behøves vist ikke at slå fast at der her er tale om et spil for børn vel ?

Jagten På Solstenene, der også udgives på engelsk, som Hugo The Quest for the Sun Stones, skiller sig ud fra de to tidligere Hugo spil til Playstation. Hugo er nemlig gået ind i det nye årtusinde og han er blevet til en 3D figur. Ja du læste rigtigt, den kære flade skærmtrold har bevæget sig ind i en 3D verden, for hele spillet Jagten På Solstenene er i 3D. Spillestilen har da også været udsat for forandringer, for spillet er nu blevet en form for action eventyr, i stil med utroligt populære spil som Crash Bandicoot. Faktisk låner Jagten På Solstenene fra en del spil og fra film, men det gør ikke så meget, og målgruppen, som spillet er sigtet imod, er med garanti ligeglade.

Indiana Hugo

Som sagt er der "lånt" en del fra Crash Bandicoot, hvilket, når man tænker over det, nok er en ganske positiv ting. Du styrer Hugo, der dog er noget mere begrænset i sit udvalg af bevægelser og angreb end Bandicoot er. Hugo kan hoppe, bruge sin pisk (Indiana Jones igen igen) eller dukke sig og kravle. At der ikke er flere avancerede bevægelser eller angreb med i spillet, er nok fordi Jagten På Solstenene er et børnespil, og ITE Media formodentligt ikke har set nogen grund til at gøre kontrollen med Hugo, mere kompliceret end nødvendig.

Hugo bevæger sig af faste 3D baner, hvis udformning varierer en del. At de er "faste" betyder at Hugo ikke har fuld 360 graders bevægelses frihed, som du har i spil som for eksempel Spyro The Dragon. Hugo er der imod tvunget til at bevæge sig fremad på 3D banerne, ligesom i Crash Bandicoot. Nogle baner går i dybden (altså ind i skærmen), hvor kameraet følger Hugo, mens andre ser Hugo fra siden, i et mere traditionelt platformspils perspektiv. Der er enkelte baner, der skiller sig ud. Blandt andet en bane hvor Hugo flygter fra et flammehav, der raser bag ham (kraftigt inspireret af Crash Bandicoot, der flygter fra den vrede isbjørn eller Indiana Jones der flygter fra en rullende sten i Raiders of the Lost Ark). Hugo skal desuden styre en tømmerflåde ned af et vandfald, hvilket er en bane der virkeligt skiller sig ud fra resten af gameplayet.

Generelt er banerne godt og varieret designet. De er som sagt i 3D, dog uden at være helt oppe ved den farverige og detaljefyldte standard vi oplevede i 2D spillene, hvilket måske nok skyldes tekniske begrænsninger. Men grafikken er meget funktionel, og den udfører sit job til fulde, men det er som sagt ikke altid nok til at imponere. Hugo er kommet til at se lidt sjov ud i 3D, selvom han er let genkendelig, som den tidligere skærmtrold. Fjenderne i spillet, som Hugo kan slå ihjel med sin pisk, er meget varierende. Fra lava monstre over krokodiller til kødædende planter, er alle sammen ude på at myrde vores helt, der kun kan overleve gennem grundig brug af sin pisk og masser af fingerfærdighed. Det skal måske lige indskydes at til trods for at der er fjender med i spillet, er spillet ikke direkte mere voldeligt end så mange andre børnespil på markedet, og et action eventyr som Jagten På Solstenene, uden fjender at undgå eller slå ihjel, ville lynhurtigt blive tamt og kedeligt.

Svært, meget svært

Til trods for at der er en handling i Hugo, den før nævnte historie med 3 Solsten, ser du ikke meget til den i spillet. Der er enkelte, ganske velgennemførte, filmklip imellem banerne, men spillets handling ser du ikke meget til når først du er i gang. Det er i bund og grund også meget fint for alt for megen tekst på skærmen, passer ikke godt med spillets målgruppe. Spillet er hvad der hedder fuldt lokaliseret, hvilket betyder at al tekst og tale er på dansk, så målgruppen, der er angivet som børn fra 6 år og op, kan følge med. Der er dog ikke det store at følge med i, for handlingen er utrolig simpel og der kun få referencer til den.

Lyden er ganske god, men jeg savner lidt Hugos karakteristiske bemærkninger og kommentarer, for Hugo er blevet utroligt stille i spillet, noget der er helt uvant når først man har oplevet den snakkesalige Hugo i 2D spillene. Musikken er af rimelig kvalitet, dog uden at være forstyrrende for spillets lydeffekter eller spillets stemning.

Jagten På Solstenene er et ganske godt spil, dog ikke uden sine problemer. Det største problem er kollisioner. Fra tid til anden vil du opleve at spillet ikke har helt check på hvornår du har rørt et monster eller hvornår du lige er smuttet forbi. Det betyder uheldige oplevelser, hvor du pludselig får skade af et monster, der slet ikke er i visuel kontakt med dig, eller du står og pisker løs efter et monster som du ikke kan ramme selvom du er klods op af det. Det lod dog ikke til at genere Nikolaj, der er vores 6årige test spiller på spil i børne genren, mens det fik mig til at bande og svovle flere gange. Desuden vil mange sikkert finde Hugo en smule simpelt, især hvad angår kontrollen, men før man bliver gal skal man lige tænke på at Jagten På Solstenene er et spil for de yngste spillere, og det er slet ikke designet til at konkurrere med de mere avancerede spil på markedet. I sin egen ret og målgruppen taget i betragtning er Jagten På Solstenene et ganske godt spil, designet direkte med målgruppen i sigte.

Personligt bryder jeg min ikke om banernes længde. Jeg fandt mange af dem lidt for lange, især når du tager spillets sværhedsgrad i betragtning. Spillet er nemlig rimeligt svært, og selvom du ikke skal starten banen forfra når du dør, kommer det til at tage mange forsøg at klare de svære baner. Jeg havde hellere set 24 korte baner end de 12 lange baner der er i spillet nu. Det er dog ofte mangel på tålmodighed der bliver fatal, for mange spring eller bevægelser skal foretages så Hugo ikke lander i en kløft eller i en fælde. Det kræver at du venter til det helt rigtige tidspunkt med at bevæge dig, især når du springer fra platforme der bevæger sig eller skal forbi et monster, hvilket nogle gange leder til kedelige og unødvendigt dødsfald. Det er ikke direkte et problem at spillet er udfordrende, man skal blot være klar over at det ikke er et spil man suser igennem på en eftermiddag, hvilket i bund og grund sikkert er en fordel.

Men når det så er sagt..

Kritikken imod Jagten På Solstenene kan stort set kun rettes fra et voksent synspunkt. Vores 6årige testperson fandt spillet utroligt fængslende og underholdende, og spillets sværhedsgrad blev overvundet ved hjælp af en level password funktion, så man altid kan starte på den sidste bane man er kommet til. Det simple spil passer godt til målgruppen, og de varierende banekoncepter (nogen gange løber Hugo til højre, andre gange ind i skærmen eller ud imod spilleren), giver spillet variation, hvilket yderligere forstærkes af at banernes omgivelser er meget forskellige, fra tæt jungle, til sump, ruiner eller dybt inde i en vulkan blandt lavasøer og varme gasser.

Hvor man som en voksen gammel anmelder rotte, dermed menes undertegnede, godt kunne have tænkt sig en mere sammenhængende handling, er det i bund og grund ikke et problem. Det generede ikke Nikolaj, der var mere optaget af spillet end historien, hvilket beviser at ITE Media nok har foretaget det rigtige valg i at nedtone spillets handling, og fokusere på hurtigt actionfyldt platform gameplay, som de fleste 6årige hurtigt kan lære og forholde sig til.

Der er ingen tvivl om at Jagten På Solstenene er designet for børn, og derfor skal voksne dog heller ikke forvente at finde megen underholdning i selskab med Hugo, med mindre de er store fans af simple 3D platformspil. Spillet rammer dog godt i de behov målgruppen har for simpel kontrol, forståelige og overskueligt baner og en udfordrende men overkommelig sværhedsgrad.

I modsætning til de to foregående Hugo spil til Playstation viser ITE Media med Jagten På Solstenene, at de formår at lave mere end plagiater af Hugos Tv show. Det er rart at se at ITE Media kan anvende deres hovedperson i andet end de klassiske "hop-til-højre-hop-til-venstre" spil, som vi ellers tidligere var blevet vant til at se Hugo i. Det kan godt være, at der ikke er meget nytænkende i selve konceptet bag Jagten På Solstenene, men det er dansk, produceret i danmark, og appellerer ganske godt til danske børn, hvilket en hel del andre udenlandske såkaldte børnespil ikke formår.

Alt i alt er Hugo Jagten på Solstenene det bedste Hugo spil vi har set til Playstation. Det er bestemt ikke uden sine fejl, men det er også ITE Medias første forsøg på at udvikle Hugo spillene, til noget mere end blot flade 2D spil. Meget af spillet er set før, men Hugo er dog stadigt et udmærket spil, der primært appellerer til børn og barnlige sjæle (som for eksempel vores redaktør).

Spillet er doneret/udlånt med et smil af ITE Media, der kan kontaktes på 70 21 02 00.

Om Johan Tandrup Kensler