Saitek P2000

Score: 7



Udvikler(e):
Udgiver(e):

Tilt controllere er normalt ikke min kop the, og da slet ikke hvis de er til Pc. Men Saitek P2000 controlleren er ikke kun en Pc tilt pad, den har desuden analog og digital kontrol, med et hav af ekstra knapper og smarte features, så det kan være jeg skal ændre min holdning.

Masser af features
Saitek P2000 byder på et hav af features. Den har som sagt både analog og digital kontrol og knapper nok til at gøre en rumfærge grøn af misundelse. Den er i Saitek traditionen meget let at installere, og USB stikket sørger for at det sker på rekord tid. Det hele lover ganske godt, men min mistro overfor tilt pads skulle vise sig ikke at være helt ubegrundet. Der er nemlig et grundlæggende problemer med Saitek P2000 controlleren. Problemet er at vi har oplevet flere samarbejdsproblemer imellem nogle spil og controlleren.

Tilt funktionen, der registrerer hvor meget du hælder med controlleren, så du kan styre ved at hælde controlleren til højre eller venstre, gør sig måske nok bedst til en konsol, som for eksempel en Playstation, hvor du kan sidde i sofaen og vælte til højre og venstre. Det er knapt så fedt at sidde på sin kontorstol foran computerbordet og "tilte". Men det er ikke decideret et problem. Problemet er at finde spil hvor du kan anvende en titl pad til PC. Det samme gør sig for resten gældende for en Pc controller i det hele taget. Ligesom alle andre PC controllere egner Saitek P2000 sig bedst til platforms spil, racerspil eller spil der direkte er konverteret fra en konsol, for eksempel Resident Evil.

Til trods for den simple opsætning og start med controlleren, stødte vi på problemer da vi fandt nogle spil vi kunne forestille os var spilbare med en controller. Vi forsøgte os først med Starshot Space Circus, der er et 3D platformsspil. Der var ingen problemer og Saitek P2000 fungerede upåklageligt (lige på nær tilt funktionen, der i et 3D spil var værdiløs). Men med Rayman 2 måtte vi gentagne gange stoppe spillet, fordi Saitek P2000 absolut ikke ville fungere før vi 4 gange pillede ved knappernes opsætning. Andre spil ville Saitek P2000 slet ikke samarbejde med, men generelt var resultatet dog at vi kunne få controleren til at fungere med de fleste spil efter lidt opsætningsarbejde.

Tilt controlleren virkede bedst i racerspil, og den blev dog også anvendt med en rimelig succes, og jeg siger rimelig, fordi den i visse tilfælde gør styringen betydeligt mere besværlig, end hvad du kan præstere med den analoge controller. Men det er ganske underholdende når først det virker og P2000 gør op med mange af mine fordomme om tilt controllere. Normalt er tilt controllere totalt upræcise og skal holdes fuldstændig vandret for at kunne fungere. Men P2000 virker selvom du ikke sidder vandret (hvordan de så ellers har ordnet det) og den er forholdsvis præcis, i hvert fald bedre end de Playstation tilt controllere jeg har haft.

Holdbarhed og design

Designet af Saitek P2000 er der ikke meget at sige til. Den ligger godt i hånden og alle knapper og controller sticks er lette at nå, med mindre du har verdens mindste hænder. Designet er godt og robust, og de mange tekniske dippedutter får Saitek P2000 til at se rigtige indbydende ud. Controlleren er opbygget på samme måde som en Playstation controller, med 4 front knapper og en analog og en digital controller, samt 4 action knapper og 4 systemknapper.

Saitek P2000 er et godt produkt, hvis eneste problem er at det til tider kan have samarbejdsvanskeligheder med enkelte spil. Flere gange vil du sikkert også opleve at spillet og controlleren fortolker knappernes opsætning forskelligt, så du må genkonfigurere knapperne. Men til trods for det irritationsmoment er Saitek P2000 stadigt et rimeligt godt produkt. Men ikke så brugervenligt som vi efterhånden forventer os det af Saitek.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).