Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
[Gallery not found]

Rollespil på computeren har fået en renæssance i form af Interplay's udgivelser. Helt fra 1998, hvor det første Baldur's Gate dukkede op og satte sig godt og grundigt øverst på hitlisten, er det kun gået fremad, med nyudvikling af systemet gennem de to enkeltstående udgivelser PlaneScape: Torment og Icewind Dale fra Black Isle Studios. Alle har haft fornyende elementer, og samtidig haft en god solid bund at stå på. Og det længe ventede Baldur's Gate II er ikke skuffende!

Velkendt gammel ven

At sidde med det nye Baldurs Gate II, er som at få uventet besøg fra en gammel ven. Hvis du har spillet Baldurs Gate eller Icewind Dale vil du helt sikkert vide, hvad jeg snakker om. Baldurs Gate II: Shadows of Amn fortsætter præcis hvor Baldurs Gate slap. Det er både en styrke men også en betydelig svaghed. Det er en styrke, idet det giver en god lang sammenhængende historie (en af den slags som vi rollespillere elsker), men det er en svaghed for dem, der ikke har spillet Baldurs Gate til ende. Heldigvis er der en kort opsummering af slutningen på Baldurs Gate i starten af Baldurs Gate II: Shadows of Amn, så alle får chancen for at kunne følge med.

Det kommer frem at du er et såkaldt Child of Bhaal, et væsen skabt af Bhaal, der er mordets gud og en ret ubehagelig fætter. Kort efter at du trækker dit sværd ud af Sarevoks dampende lig i slutningen af Baldurs Gate (Saverok var for resten også Child of Bhaal, sikken broderkærlighed), bliver du og din gruppe overmandet og smidt i et fængsel. Det er her Baldurs Gate II starter, med dig hængende i et bur, iklædt dit helt eget og personlige adamskostume. Men inden længe er du ude af fængslet og har mødt nogle gamle kendinge fra Baldurs Gate: Minsc, inklusivt hans super rum-hamster Boo, Imoen og Jaheira. Med de gamle venner tilbage i gruppen, er du klar til at udforske de store nye omgivelser, der fylder de 4 cd´ere spillet spreder sig over. Omkring 200 timer foran skærmen kræver det at komme igennem spillet, hvis du altså er grundig og løser alle opgaver.

Aaaaand. Action!

Baldur's Gate II går fra starten af lige på og hårdt. De første timers spil går med at slippe ud af før nævnte fængsel, og det er svært for nybegyndere at skabe sig overblik over de mange kampfunktioner, og selv de øvede får sig en overraskelse over niveauet (Baldurs Gate II er mærkbart sværere end de tre tidligere rollespil fra BioWare). Derefter køler spillet noget mere ned, og går over i en mere fredelig og interpersonel stil, hvor det gælder om at løse små opgaver og få sig nogle venner, der kan følge dig på eventyr. Efter den styrede start, hvor du reelt kun kan gå en vej, bliver du snart smidt ud i den store vide verden, hvor der ikke er nogen speciel rækkefølge du skal gøre tingene i. De mange opgaver / problemer du støder på, har varierende sværhedsgrad, og nogle opgaver er decideret uløselige før du er blevet bedre til at slås. Desværre er der ingen måler for hvor svære de mange opgaver du får er, så du må tit opleve, at få hele din gruppe udryddet, af super stærke monstre, fordi du troede du kunne klare en opgave, før du reelt var parat til den. Den røde tråd er usynlig i starten, men efterhånden som opgaverne bliver løst, falder tingene mere på plads, og det hele går op i en højere enhed.

Efter fængslet kommer du til byen Athlatka, der er hovedstad i Forgotten Realms landet Amn. Athlatka er kæmpe stor, og vil fungere som din base, hvorfra du kan udforske omkringliggende ruiner eller borge. Hvis du ikke er interesseret i at forlade de beskyttende bymure, er der masser af skidt og pak i Athlatka, så der er nok af opgaver at tage fat på. Der er hundrede af forskellige snakkesalige personer i Athlatka, og masser af butikker og rode igennem. Mange af opgaverne virker uden for spillets handling, men der kommer hurtigt flere og flere opgaver, hvor det overhængende dystre plot er at finde som styrende element. Black Isle Studios har lyttet til klagerne over de mange små ligegyldige opgaver i Baldurs Gate I og forbedret hele "quest" systemet til Baldurs Gate II. Der er et hav af opgaver at løse, så mange at det kan være svært at vælge, hvilke du skal gå i gang med, og kun et fåtal er de irriterende "bring-genstand-A-til-person-B-ved-sted-C", kendt fra Baldurs Gate.

Ligesom forgængeren er der gjort brug af Infinity-motoren, hvilket betyder isometrisk spillevindue og kontrolpaneler i siderne og bunden, samt et semi-realtime kampsystem, hvor du altid kan pause spillet og give ordre til din gruppe i ro og mag. Grafisk er Baldurs Gate II lige så imponerende, hvis ikke mere imponerende, end de tidligere rollespil fra Interplay. Kombiner de utroligt flotte baggrunde med flotte magiske effekter og du får en utrolig grafisk oplevelse. Det samme kan siges om lyden. Der er meget mere snak imellem personerne i din gruppe, og de skuespillere, der har lagt stemmer til personerne, kan deres kram. Musikken og lydeffekterne er ligeledes helt i top. Spillet kommer til at ligne sin storebror utroligt meget på overfladen, men mange features er ændrede.

Med en kombination af 2nd og 3rd Edition Advanced Dungeons & Dragons er der kommet klare og mærkbare ændringer i spillet. De største ændringer har fundet sted i den proces, du foretager, for at lave en ny person i starten af spillet (du kan dog importere din karakter fra Baldurs Gate, men forvent at du mister alle dine ting). Du kan nu boltre dig med hele 3 nye klasser: barbarian, sorcerer og monk og den nye race half-orc, skal nok appellere til de garvede rollespillere. Men det er ikke de eneste store nye features i spillet. Der er kommet flere våben, mange japansk inspirerede som for eksempel det traditionelle samuraisværd katanaen. Men der er også kommet ændringer, der er lavet af tekniske årsager. De fleste, der har spillet Baldurs Gate, har sikkert bandet over, hvor meget smykker eller juveler fyldte i dine personer rygsække. Det kan nu afhjælpes ved at købe en jewel pouch, der så kan fyldes op med alskens plynder. Det samme kan gøres med troldmændenes scrolls, der nu kan puttes i en bog og tages frem når du skal læse dem. Men mest imponerende er muligheden for at få et såkaldt "stronghold", der er et tilholdssted for din gruppe. Det kan være en borg, en skov, et tempel eller lignende, det er nemlig afhængigt af hvilken klasse du er. For at få et Stronghold skal du gennemføre en opgave, men derefter har du så dit eget lille sted hvor du kan gå nøgen i stuen og ligge fødderne på sofabordet.

Wow, jeg er 20. level!

Gennem spillet bliver du, som det nu hører sig til, bedre og bedre til at kæmpe, og du starter bestemt ikke på bar bund. Din start-karakter er omkring level 7 (man starter med 89.000 experience points), og derfra kan man bygge sit pixelerede alter ego op til ca. 20. level (med den nette sum af 3 millioner experience points). Det lyder af meget, men man får brug for det, for spillets sværhedsgrad er meget højere end sine forgængeres. Og bare det at vælge sig en profession er et svært valg; der er til hver af hovedklasserne 3 underklasser, så din kriger ikke "bare" er en kriger, men kan være alt fra kensai-samurai-type til en frådende bersærker. Magikerne har hundredvis af spells (besværgelser) at vælge mellem, så det kan være en stor mundfuld at bevæge sig udi magiens mysterier, med mindre man har en basisviden om rollespil. Grundet de mange troldmænd, man kan få med sig rundt omkring i spillet, er det bedste valg dog nok en krigertype, ikke mindst fordi spillets sværhedsgrad i starten kræver en del rå muskelkraft. Hvis du ikke har lyst til at gå på eventyr med de personer du møder i spillet, kan du lave 6 personer selv i Baldurs Gate II multiplayer funktion, og spille med dem (det kan gøres selvom du kun er en person). Baldurs Gate II som multiplayer er dog en helt genial oplevelse, med op til 6 personer i samme gruppe er det så tæt på "rigtig" AD&D som du kan komme.

Nu kan det jo lyde som om Baldurs Gate II vil blive en let oplevelse, når du kan blive helt op til level 20. Hvilke monstre har en chance over for en så mægtig gruppe ? Svaret er at Baldurs Gate II er alt andet end let. Det kan godt være at din gruppe er blevet bedre, men monstrene har også været en tur i fitness centret og er blevet betydeligt farligere. Der er drager, beholders, liches, vampyrer og dæmoner, bare for at nævne nogle få af de magtfulde nye monstre. Mange af de større kampe i spillet kræver omhyggelig planlægning, og at du udnytter dine personers magiske egenskaber til det yderste, for at vinde. Det kan være en smule frustrerende, men det er muligt at sætte sværhedsgraden ned så monstrene kun giver halv skade.

Er der slet intet galt ?

Hvis du ikke allerede er i løb ned mod den lokale software butik for at købe Baldurs Gate II, så kan det være fordi du sidder og tænker efter vores skamros: er der slet intet galt med Baldurs Gate II ? Svaret er desværre: jo, der er masser af ting, der kunne være gjort bedre eller er direkte irriterende. For eksempel er det at styre din gruppe på 6 personer, som at have 6 hyperaktive 8-årige uopdragede unger med i Tivoli. De fiser rundt over det hele og vælger som regel altid, den mest besværlige vej, fra punkt A til B. Hvis du giver dem ordre om at bevæge sig igennem en bydel, eller ordre om at bevæge sig igennem de snævre gange i en hule, kan du være sikker på at mindst en af dem kommer til at sidde fast i et hjørne, mens de andre har valgt vidt forskellige veje. Det ender nogle gange med at en enkelt person pludselig vader igennem et områder du endnu ikke har udforsket, så han kan risikere at bliver overfaldet af monstre eller træde på fælder. Det bliver tænderskærende irriterende, at skulle holde hver eneste person i gruppen i hånden, så snart de skal gå mere end 5 meter, især fordi samme problem eksisterer i samtlige andre Black Isle Studios rollespil. Det er blevet en lille smule bedre med et waypoint system, hvos du kan angive en fast rute, men du får stadigt en fornemmelse af at du faktisk sidder og babysitter dine krigere og troldmænd når de skal gå en længere distance.

Baldurs Gate kunne have fået den totale topkarakter, hvis det ikke havde været for de små problemer. Men til trods for at spillets sværhedsgrad kan være irriterende og at dine personer har stedsans som en flok blinde aber, så bliver du alligevel ved med at spille, for Baldurs Gate II er utroligt underholdende og så fængslende, at udgivelsen af spillet, helt sikkert kan måles i fraværet på skoler og gymnasier. Historien er bjergtagende, det meget frie spil, giver dig en fornemmelse af, at du bestemmer over spillet og grafikken og lyden får det hele til at gå op i en højere spiloplevelse. Vi kan ikke rose Interplay og Black Isle Studios nok, for at have bragt Baldurs Gate II til Danmark. Vi er ikke at træffe de næste to måneder, vi spiller Baldurs Gate II.

Gamesector Anbefaler

Om Johan Tandrup Kensler