Score: 3
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Der er visse ting man altid skal huske, når man designer et spil. Det skal være sjovt at spille. Det skal underholde og det skal have evnen til at holde spilleren fanget. Nogle spil er lige det modsatte. De giver hovedpine, er kedelige, udviser ingen nytænkning og gør dig fysisk utilpas. Team Buddies er netop sådan et spil.

For pokker da !

Engang for ikke så lang tid siden i Buddy land, rendte alle de små Buddies rundt og havde det godt. Der var fred og de legede hele dagen og havde det generelt rimeligt sjovt i harmoni med hinanden og naturen. Da en mystisk meteor pludselig rammer Buddy land, bliver kasser fyldt med våben spredt over landet. Nu viser det sig så at Buddies faktisk ikke helt er så fredelige som man skulle tro. For til trods for at de aldrig har set våben før, tager det dem ikke lang tid at finde ud af hvordan bomber, granater, kampvogne og fly fungerer. Så inden længe er Buddys, der for resten ligner Lego astronauter, opdelt i fraktioner, baseret på hvilken farve den enkelte Buddy har. Krigen raser imellem fraktionerne og danner ramme for Psygnosis spil til Playstation kaldet Team Buddies.

Grundlæggende kan Team Buddies bedst beskrives som et action spil, selvom der er visse realtime strategi elementer. Du har en base du skal beskytte, alt imens du forsøger at kvase fjendernes baser. Spillet ses i et fugleperspektiv og kunne have være en ganske underholdende oplevelse hvis ikke det havde været for et forvirrende styretøj og den fuldstændige mangel på underholdende gameplay. Du skal styre hver enkelt af dine buddies, ved at hoppe fra buddy til buddy og styre tropperne enkeltvis. Det er direkte umuligt at styre alle buddies på en gang og frustrationerne dette hektiske gameplay giver er ubeskrivelige. Især når der sker mange ting flere steder samtidigt, kan du lige så godt slukke din Playstation og gå en tur, imens du bittert kan tænke på hvad du kunne have brugt de 400 kroner til, som du har spildt på Team Buddies.

Realtime strategi elementer i Team Buddies er primært centreret omkring en form for ressource indsamling. De før omtalte våbenkasser, dratter ned fra himlen rundt omkring på banerne, og du kan rende ud og hente dem. Jo flere kasser du slæber tilbage og stabler i din base jo større og mere dødelige våben får du. Kasser giver desuden nye tropper, som du så kan samle flere kasser med. Problemet er bare, at det er latterligt kedeligt, at fise rundt og hente kasser, og kasse-samlingen optager en alt for stor del at Team Buddies gameplay. Engang imellem er der nogle mystiske fjender du kan myrde, imens du leder efter kasser, men du kan sikkert nok finde noget mere konstruktivt, at bruge din tid på. Banerne virker uinspirerede og er alt for ens. De forskellige våben du kan få fingre i er ikke forskellige eller underholdende nok, til at rette op på den Titanic katastrofe af et spil Team Buddies er.

For lidt gameplay

Selvom Team Buddies kan prale af rimeligt gode visuelle effekter og et ganske humor fyldt lydspor, bliver spillet kedeligt på rekordtid. De enkelte Buddies har ganske sjove (og til tider rimeligt grove) bemærkninger, der leder tankerne hen på spil som Worms. Det samme gælder musikken, der er en syret form for remixet disco, der bakker spillets humoristiske stemning. Men desværre kan hverken sjov tegneserie grafik med flotte våben effekter, humor eller godt lydspor ændre ved det fakta at Team Buddies er dræbende kedeligt. Selvom der er over 40 missioner, på varierende typer af terræn, virker Team Buddies utroligt monotomt. Der sker stort set aldrig noget spændende og for det meste er du alligevel optaget med at samle kasser, så hvis der skete noget spændende ville du sikkert gå glip af det. De virkeligt grove bemærkninger dine små Buddies kan komme med er mest underholdende i starten, men bliver, ligesom resten af spillet hurtigt platte. Hvis du kan falde om af grin over platte ord kan vi da gode underholde dig lidt ved at skrive: prut og tissemand. Se det var ikke sjovt vel ? Det er det sjovt nok heller ikke i Team Buddies.

Team Buddies multiplayer funktioner er det eneste element, der redder spillet fra en komplet bund karakter. Du kan spille op til 4 personer i capture the flag, deathmatch eller andre klassiske multiplayer spil. Det er ikke så meget de forskellige måder du kan spille Team Buddies på i multiplayer, der redder det, det er simpelthen fordi multiplayer delen har lidt af samme underholdende stemning som Worms har. For singleplayer Team Buddies er direkte en rædderlig oplevelse, som vi ikke ville udsætte vores værste fjender for.

Vi kan ikke just anbefale Team Buddies til nogen. Kun hvis du er totalt forelsket i små lego lignende mænd med et sprog, der ville gøre en beruset sømand forlegen, bør du overveje at kigge på Team Buddies. Alle andre burde bruge deres penge på Worms Armageddon eller Bomberman. Der er betydeligt mere underholdning i bare 5 minutters Bomberman, end der er i flere timers Team Buddies. Føj for en stinker.

Gamesector Frarder

Om Johan Tandrup Kensler