Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

FAK-vaffornoget??? Ja, endnu en tegneserie / film bliver til computerspil, og denne gang er hele konceptet peppet op med Playboy-piger, pæne panorama-views og pulserende plasmakanoner. Spilbranchen ved lige præcis hvad vi godt kan lide og de forsøger at begrave os i det.

Kult tegneserie = kult spil???

F.A.K.K.2 kræver nok sin forklaring, for der er sikkert ikke mange, der kender til tegneserie-magasinet Heavy Metal, der gennem de sidste 20 års tid har samlet små tegneserier fra en bunke amerikanske forfattere og tegnere. De har det til fælles at de alle er futuristiske, og gerne systemkritiske, små fortællinger, og hvis de er voldelige gør det bestemt ikke noget. Flagskibet i Heavy Metal er blevet Melting Pot-historien af Simon Bisley og Kevin Eastman, og den leder direkte over i sagaen om F.A.K.K.2, som tager sin begyndelse i et sci-fi univers, hvor den ældgamle kamp mellem det gode og det onde heder op.

Julie (som i spillet og den kommende film, bliver portrætteret af Playboy-pigen Julie Strain . . vi elsker Playboy piger) er en kriger-kvinde, der bor på en rigtig pæn lille planet, med det idylliske navn Eden. Eden har en revolutionerende hemmelighed, nemlig at dets vand gør at man ikke ældes (hvordan er Julie så blevet 28 år gammel ? -RED.), og for at beskytte denne hemmelighed har man givet Eden et ry af at være en ekstrem farlig planet, en F.A.K.K.2-planet (for alle dem der ikke lever og ånder for tegneserier, kan vi oplyse at FAKK betyder Federation Assigned Ketogenic Killzone, hvilket tilsyneladende er noget meget slemt noget). I tegneserien er Julie oppe mod en rigtig slem megalomanisk fyr, der hedder Tyler, som hun selvfølgelig vinder over, og 30 år senere ånder alt fred og idyl på Eden. Julie er blevet vældig fredelig, og tilsyneladende er der ikke noget der kan true Eden mere, for ingen tør rejse dertil p.g.a. Føderationens FAKK klassifikation.

Men Snyyyydt!

Den store Gith Corporation har fået nys om at Eden har noget magisk vand, som de kan tjene masser af penge på, så de vil gøre alt for at skaffe sig adgang til Eden. Tilmed er en mystisk meteorregn begyndt at bombardere planeten, og de nedfaldne sten har en meget negativ effekt på dyrelivet. Store flokke af muterede overgroede insekter hærger planeten, så vor Playboy superheltinde må trække i sin latex dragt (der sjovt nok er omkring 5 numre for lille), og tage kampen med Gith Corporation op.

Julie skal nu rydde op i miseren, og det gør hun i Tomb Raider-stil, set bagfra i 3. person, og med alle de gængse gribe-, kravle- og hoppe-teknikker nedarvet fra 3. personernes storbarmede oldemor, Lara Croft. Spillet bruger en modificeret Quake 3 Arena motor, hvilket betyder flot, klar grafik med masser af lys-effekter. Ansigtsmimikken halter dog lidt, for folk er temmelig kantede i hovederne. Ritual skulle måske have brugt lidt flere polygoner til at skabe ansigterne end de bruger på Julie bryster. Det lader til at udviklerne har ment at Julies bryststørrelse var et vigtigt konkurrence parameter, for der er fokuseret meget på at få hendes enorme fordele med.

FAKK2 har en temmelig frustrerende måde at gribe gameplayet an på. For at skabe en god historie er det blevet et must at have cut-scenes, små filmsekvenser, som spilleren ikke har nogen indflydelse på, HELE TIDEN! Man når lige at bevæge sig lidt rundt i terrænet, før man bliver overfaldet af en snakkesalig person, som pladrer løs i et par minutter. Og den helt store fejl: man kan ikke springe over disse cut-scenes! Det giver en meget vekslende action-oplevelse, at skulle se Julie rende rundt og snakke med folk (uden at man kan gøre noget ved det), og pludselig er cut-scenen færdig hvilket sandsynligvis betyder at Julie er i fare, og man skal til at trykke på musen som en sindssyg. Dog er dette værst i det første af spillets 3 kapitler, hvor Julie render rundt i hendes hjemby og på bedste rollespilsvis skal kommunikere med byens indbyggere og udføre små opgaver for at få udstyr.

Der går også utrolig lang tid før plottet bliver bare en smule synligt; Julie går rundt i byen, snakker med ligegyldige personer, og den første reelle opgave er at hjælpe en ko med at føde (urgh!).

Tomb Raider virkede - lad os prøve igen.

Ritual har dog prøvet at videreudvikle Tomb Raider-styresystemet. Man kan a la Half-Life vælge forskellige våbengrupper med undergrupper (der er over 20 våben i spillet), og selv vælge om våbnene skal bæres i venstre eller højre hånd. D.v.s. at man kan sammensætte sin egen Julie-kampmaskine med sværd i den ene hånd og skjold i den anden, eller en mere afstandsbaseret Julie med to pistoler. Derudover er det blevet lettere at hoppe rundt og gribe fat i kanter, men som decideret action-system holder Tomb Raider-klonen her ikke helt. Når 20 små ufatteligt hurtige flyvende insekter angriber Julie, er der kun et at gøre, nemlig at svinge vildt om sig med sværdet, for det er komplet umuligt at sigte. Med pistol er det lidt bedre, for der er i det mindste en auto-aim, som man kan slå til, men hvor er udfordringen så?

FAKK2 er forsøgt pakket ind i god grafik, men har ikke den store action-appeal, da det har en alt for vekslende aktiv / passiv opbygning. Det kunne have været mere spilbart, hvis der var blevet gjort plads til mere aktivt rollespil (f.eks. ved at kunne snakke mere interaktivt med personerne i spillet), men der er lagt for meget vægt på action-siden, hvilket gør spillet irriterende i længden, fordi styre-systemet i bund og grund ikke egner sig som platform for action. Dog skal spillets formidable grafik nævnes. FAKK2 er en nydelse at se på (især Julie som vi har gloet meget på), og det er tydeligt at Ritual Entertainment, der har designet spillet, har utrolige dygtigt grafikere. Men gameplayet halter desværre og det samlede indtryk ender med at blive middelmådigt.

Om Johan Tandrup Kensler