Dark Reign 2

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Det første Dark Reign fra Activision så dagens lys helt tilbage i slutningen af 1997. Der var dengang tale om et realtime strategi spil, der var med til at løfte og bære genren frem til det nuværende høje tekniske niveau. Succen blev fulgt op i 1998 med Dark Reign: Rise of the Shadowhand. Nu er Activision klar med Dark Reign 2, der allerede fra starten af er ude i hård konkurrence om vores spareskillinger.


Flodbølgen

Der er i øjeblikket en flodbølge at realtime strategispil over os. Der er kommet masser af flotte og underholdende RTS spil i løbet af det sidste år, selvom genren lider under slidt gameplay og manglende nytænkning. Dark Reign 2 er et godt eksempel på et spil, der har gode intentioner men ikke formår at være nytænkende eller underholdende nok.

Historien i Dark Reign 2 viser dog heller ikke tegn på den store kreativitet fra Activisions side af. Vi befinder os i det 26. århundrede, hvor det endeligt har lykkedes for menneskeheden at ødelægge jorden med krige og forurening (kom ikke og sig at menneskeheden ikke var advaret !). Derfor har store dele af befolkningen valgt at lukke sig selv inde i byer, beskyttet af store kupler. Det ville alt sammen være ganske godt hvis ikke det lige var fordi at man "glemte" at lukke en betydelig del af befolkningen ind i kuplerne før man smækkede og låste døren. Nu er disse Sprawlers, som de udenforstående mennesker kaldes, ved at være godt trætte af at stå ude mellem dyngerne af slagger i syreregnen og kigge ind igennem kuplernes vinduer, så de beslutter sig for at invadere. Det er her du kommer ind i billedet, som kommandant for enten JDA (regeringsstyrkerne kaldet Jovian Detention Authority ) eller de godt gale Sprawlers.

Meeeget traditionelt

Dark Reign 2 kommer ikke til at byde på overraskelser eller uforudset gameplay. Spillet klistrer sig op af den velkendte formel de fleste science fiction realtime strategispil bygger på. Missionerne kan meget hurtigt opsummeres: enten starter du med en fast styrke og skal udføre en mission, der inkluderer at du skyder på alt hvad der bevæger sig, eller også skal du bygge en base og derefter nedkæmpe en eller flere fjendtlige stillinger. Det er præcis det samme gameplay vi oplevede i spil som Command & Conquer fra Westwood, et gameplay, der berøvede os for nattesøvn i månedsvis. Problemet er bare at det gameplay nu har lagt ryg til bunkevis at realtime strategispil og uden nogen form for fornyelse kan dette gameplay ikke længere bære et spil.

Grafisk er Dark Reign 2 på nogle områder ganske flot, mens spillet skuffer fælt på andre områder. Enhederne er meget forskellige at se på og der er kælet for effekter som lys og røg. Dog er spillets terræn, der selvfølgelig er i 3D, en trist affære. Enkelte baner foregår i udbombede byer, hvor ruiner pryder landskabet, men langt de fleste baner foregår i et øde måneagtigt landskab, der simpelthen er alt alt for kedeligt at se på. Kun meget få baner skiller sig ud ved at have en smule interessant terræn, men du får aldrig lyst til at udforske kortet for at se på terrænet.

Det triste terræn belastes yderligere af spillets kedsommelige gameplay. Du skal ligesom i stort set alle andre spil i denne genre bygge en base bestående af forskellige bygninger. Hver bygning giver dig mulighed for enten at opføre nye bygninger eller producere en række forskellige kampenheder. Det hele finansieres ved at du har køretøjer der samler ressourcer ind som så omdannes til penge. Hvis du syntes det hele lyder som noget du har hørt før så har ret.

Kamp er heller ikke stort anderledes end det er i andre realtime strategispil. Det bliver hurtigt hektisk med laserstråler og klynger af missiler flyvende over det hele. Dog har du selv ikke megen kontrol over udfaldet af kampen og ligesom i mange andre realtime strategispil handler det stort set om at have flest af de bedste enheder. Kamp kunne have været mere interessant hvis du havde haft bedre kontrol over kameraet. Dark reign 2 byder på en af de dårligste kamerastyringer vi længe har oplevet i et 3D realtime spil. Det er svært at finde en god kameravinkel og flere af de præeksisterende vinkler er direkte ubrugelige. Det er en skam og er samtidig grundlaget for en del frustration.

Sigtede højt, svigtede stort

Der er ingen tvivl om at Activision har satset stort med Dark Reign 2. Der ligger en masse gode intentioner bag spillet, men kun meget få af disse intentioner bliver opfyldt i selve produktet. Dark Reign 2 er da heller ikke et direkte dårligt spil, det er bare heller ikke et særligt godt spil. Hvis vi ser bort fra det slidte gameplay og det til tider utroligt monotone terræn, er der faktisk enkelte lyspunkter ved Dark Reign 2. For eksempel er musikken en fed gang techno, der giver en ekstra fornemmelse af tempo, selv når du sidder og glor og venter på at din base bliver bygget færdig.

Desværre hæmmes musikken af utrolig dårlig lyd i selve spillet. Lydeffekterne kan til nød og næppe gå an, men stemmerne er direkte forfærdelige. Nogle af enhederne har utroligt platte eller barnlige bemærkninger når du trykker på dem. Det kunne vi bestemt godt have undværet.

Spillets handling udspiller sig imellem missionerne i form af cutscenes. Disse cutscenes anvender samme 3D grafik, der også benyttes i spillet og deres kvalitet svinger fra hæslige til nogenlunde. Også her spøger elendige stemmer og dårlig skrevet dialog. Men i bund og grund er handlingen ligegyldig for det hele handler om at finde fjenden og knuse ham før han når at reagere. Det er simpelt og enkelt og til tider mystisk underholdende.

Hvis du er fan af realtime strategispil og overvejer at erhverve dig Dark Reign 2, bør du nok tænke dig om først. Spillet byder på enkelte fede elementer, men er absolut ikke fri for problemer. Spillet kræver du er engageret fan af genren for at du kan nyde de gode sider og se bort fra de dårlige.

Henrik Schou

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).